Konkurrencerådet har afgjort, at den største distributør af adresseløse forsendelser, FK Distribution, har misbrugt sin dominerende stilling. Distributøren har haft en adfærd, der kunne afskære konkurrenter fra det voksende marked for digital visning af tilbudsaviser. [RESUME].
Konkurrencerådet fandt at Godik ApS, der udlejer mobile toiletter og andet materiel til festivaler og events, havde misbrugt sin dominerende stilling fra 2014 til 2018. Dette var sket ved at Godik havde forpligtet størstedelen af sine kunder til i mindst tre år at leje mobile toiletter kun fra Godik. Dermed blev konkurrenter afskåret fra at konkurrere om disse kunder. Godiks kontrakter indebar, at Godik stillede krav om, at de pågældende festivaler og events brugte Godik som eneleverandør af toiletter. Den skadelige effekt af Godiks adfærd på markedet for udlejning af mobile toiletter til events blev yderligere forstærket af, at Godik ved udlejning af andet materiel, herunder beboelsesvogne, badmoduler, andre vogne og hegn, til events havde anvendt tilsvarende eksklusivitetsforpligtelser.
Tvisten angik erstatning for Elsam (Nu DONG) konkurrencebegrænsende adfærd i perioden [XXXX]. Konkurrencerådet havde i 2007 fordømt dette, men rådets afgørelse var blevet underkendt ved vestre landsret dom af 24. maj 2018. Retten skulle derfor i første omgang tage stilling til hvorvidt behandlingen af erstatningssagen kunne fortsætte, evt. med forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen, som ønsket af sagsøger. Retten frifandt DONG og fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til sagsøgernes øvrige synspunkter.
Falck Danmark A/S - bøde på 30 mio. kr. - Københavns Byret - misbrug af dominerende stilling
I sagen havde Falck, efter at have tabt opgaven med et levere ambulancetjenester i Region Syddanmark, iværksat en strategi rettet mod at underminere det vindende selskabs evne til at løse opgaverne. Dette omfattede i) formidling af negative historier om konkurrenten, ii) mobilisering af ambassadører for virksomheden, herunder medarbejdere og politikere iii) samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne og aktive tiltag rettet mod at fastholde disse, så de ikke søgte arbejde hos konkurrenten. Dette skete endvidere som led i en overordnet plan og via stråmænd, som tillidsrepræsentanter, ansatte, facebook grupper og kommunikationsbureauer. Det var Konkurrencerådets opfattelse, at de enkelte tiltag, som led i en overordnet elimineringsplan, dels udgjorde et misbrug og dels forstærket hinanden. Spørgsmål om aktindsigt for personer blev indbragt for ankenævnet, men afvist ved kendelse af 24/10-2018. Tidligere havde ofret for adfærden (BIOS) fået afslag på aktindsigt, som part ved kendelse af 4/3-2016. Derimod kunne moderselskabet til BIOS opnå aktindsigt jf. reglerne om egen access jf kendelse af 28/9-2018. I august 2019 blev en opdateret udgave af afgørelsen offentliggjort, hvoraf titler på de involveret personer fremgik. Københavns byret udmålte 13/12-2019 en bøde for adfærden på DKK 30 millioner.
Konkurrencerådet fandt at Teller i perioden 2012 til 2016 misbrugte sin dominerende stilling via en kombination af rabatter og/eller bestemmelser om eksklusivitet i kontrakter med sine største kunder. Teller var i perioden datterselskab i Nets-koncernen og den største indløser af internationale betalingskort i Danmark. En kortindløser er nødvendig for, at en butik eller en anden erhvervsdrivende kan tage imod betalingskort. Butikken betaler kortindløseren et gebyr pr. transaktion, mod at kortindløseren blandt andet sørger for, at pengene kommer fra kundens konto til butikkens. Teller har ikke over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dokumenteret, at der foreligger omstændigheder, som kan berettige, at Tellers kontrakter indeholder rabatter og bestemmelser, der kan udelukke konkurrenter. Frem til 2016 var Teller et datterselskab i Nets-koncernen. Teller blev i december 2017 fusioneret med koncernselskabet Nets Denmark A/S og herefter markedsført som Nets. Et spørgsmål om aktindsigt blev afgjort af ankenævnet den 21/3-2019, men indbragt for Sø & Handelsretten. Denne stadfæstet ankenævnets afgørelse ved dom af 12 MAJ 2020. Hovedsagen blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet 23/9-2019 og herefter politianmeldt. I sin kendelse antager ankenævnet, at der ikke er pligt til at gennemføre en AEC test når adfærden i øvrigt synes egnet til at medføre en ekskludering. Dette bør dog læses i tilknytning til den konkrete sag, hvor Teller ikke havde fremlagt analyser der indikeret andet.
Karnov Group, der ejer rettighederne til UfR, forsøgte (endnu engang), at stoppe Schultz' brug af UfR-referencen i en konkurrerende domsdatabase. Dette skete som opfølgning på et tidligere forgæves forsøg på at nedægge fogedforbud (Sø & Handelsretten 18/12-2015). Sø & Handelsretten fandt ikke at der forelå nogen krænkelse af Karnovs IP rettigheder. Som led i sagen havde Schultz reelt gjort gældende, at et forbud ville være konkurrencebegræsende og derved muligvis i strid med konkurrencelovens §11. Synspunkt er dog ikke videre udviklet og synes mest knyttet til Karnovs "forsvar". Da der ikke forelå nogen IP-krænkelse tog Sø & Handelsretten ikke stilling til anbringendet.
Brancheforeningen, Danske Advokater (”DA”), havde klaget over Karnov Group Danmark A/S’ (’KG’) nye abonnementsvilkår, som efter DA’s opfattelse udgjorde et misbrug af en dominerende stilling. Efter DA’s vurdering misbrugt Karnov sin dominerende stilling på et dansk marked for digitale juridiske informationsydelser i form af: (i) urimeligt høje priser, (ii) ulovligt koblingssalg og (iii) muligvis prisdiskrimination. KFST ønskede dog ikke at forfølge sagen nærmere og lukkede den efter kl. § 15. Sagen er reelt identisk med en tidligere sag fra 31/10-2001 hvor advokater også klaget over licens vilkårene for brug af Karnov lovsamlinger.
I 2013 vandt en parallelimportør og konkurrent til CD Pharma rammekontrakten om at levere lægemiddel Syntocinon til hospitalernes indkøbsfællesskab (Amgros) til 43 kroner per pakke. I foråret 2014 kunne parallelimportøren dog ikke levere hvorfor Amgros måtte købe Syntocinon fra CD Pharma. Denne havde, i modsætning til parallelimportøren, leveringssikkerhed pga. en eksklusiv distributionsaftale med originalproducenten. Sidst i april 2014 hævede CD Pharma prisen fra 45 kroner til 945 kroner for en 6 måneder periode, hvilket Konkurrencerådet fandt var en overpris og udnyttelse af Amgros samt eventuelt en ekskludering af konkurrenten. Jf. rammeaftalen med Amgros skulle denne erstatte Amgros tab. Konkurrencerådet, at CD Pharma var dominerende, (pkt. 599-813) både forud for 6 måneders perioden og i senere udbudsperioder, hvorfor denne ikke eksplicit havde en midlertidig karakter. Særlig betydning blev lagt den eksklusive leveringsaftale. Derudover havde CD Pharma, ifølge Konkurrencerådet, kendskab til leveringsproblemerne (pkt. 685), og derved selskabets position som residual monopolist, dvs. eneste, der kunne dække efterspørgslen. I forhold til misbruget valgte Konkurrencerådet at anvende den to-leddet United Brand-test samt foretage forskellige skøn af salgsprisen, der havde varieret henover perioden. Første led i United Brand-testen bestod i at vurdere forholdet mellem salgspris og omkostninger. De sidste kunne dog ikke skaffes direkte, men måtte skønnes, hvilket skete via 6 forskellige beregninger (pkt. 899-1012) samt en beregning, der anvendte en gennemsnitssalgspris fremfor højeste. De 6 første beregninger bestod udover i) selskabets egne opgørelser af ii) indkøbsprisen med en række ”diskutable” poster, iii) uden disse iv) uden et tillæg til producenten koblet til videresalgsprisen v) inklusiv dette tillæg samt vi) en tidligere leverandørs omkostninger. Konkurrencerådet fandt test iii) mest korrekt, og synes tilmed at have overvejet om en ikke realiseret indtægt, dvs. en form for oppertunit cost, burde indgå (pkt. 958-973). Det sidste knyttet op på at Konkurrencerådet ikke accepteret inddragelsen af bortanskaffelsesomkostninger da varer kunne være solgt til tredjemand. Andet led i United Brand-test bestod i at vurdere om prisen fremstod urimelig via sammenligninger. Det omfattede (pkt. 1027-1093 samt 1094-1102) prisen over tid (kaldet test B), konkurrenter (kaldet test C), andre lande (kaldet test D) samt den økonomiske værdi af lægemidlet (kaldet test E). Det sidste opgjort i forhold til irreversible og alternative omkostninger og eventuelle IP-rettigheder og ikke fx købernes betalingsvillighed. Derudover forudsatte Konkurrencerådet i sagen, at det forhøjede prisniveau havde haft en vis tidsmæssig udstrækning, i den konkrete sag 6 måneder. Afhængig af valget af teststørrelse indikeret de forskellige test (dog ikke CD Pharma egne opgørelser) et mark-up i forhold til omkostningerne på mellem 200-2048 og en profitmargin på mellem 40 og 100 %. Endvidere mente Konkurrencerådet ikke at der var nogle objektive begrundelser for adfærden. Endelig besluttede Konkurrencerådet at anmelde sagen til SØIK mhp. strafferetlig forfølgelse. Stadfæstet af ankenævnet 29/11-2018 og Sø & Handelsretten 3. marts 2020. Det sidste dog med disens.
Afgørelsen vedrørte Post Danmarks individuelle målrabatter til tre magasinpostkunder, Aller, Egmont og Bonnier, i perioden 2007-2009. De tre magasinpostkunder var på det tidspunkt de tre største enkeltkunder på magasinpostområdet. Post Danmark havde 2007-2009 endvidere en dominerende stilling med over 80 procent af markedet for distribution af magasinpost og var den eneste landsdækkende distributør, og derved en uomgængelig samhandelspartner. Rabatten var ikke blot betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagt mål, men udgjorde også en betydelig del af den samlede behov hos disse. Derudover ville manglende målopfyldelse, der ikke skyldtes abonnement nedgang, medførte en opsigelse af særaftalen. Konkurrencerådet fandt at rabatten derved var betinget af defacto eksklusivitet, hvilket blev forstærket ved kundernes uklarhed om de nye vilkår såfremt målene ikke blev realiseret og aftalen opsagt. Endvidere var der faktuel sket opsigelse, efterfulgt af senere fremsendelse af nye, ringere, vilkår. Konkurrencerådet mente jf. Intel ikke at man var forpligtet til at efterprøve rabatternes evne til lukke markedet, men gennemførte alligevel en analyse heraf. Denne lagde vægt på i) forskellene i markedsandele overfor konkurrenterne, dvs. omfanget af Post Danmark dominans ii) rabatspændet iii) referenceperioden iv) rabatternes loyalitetsskabende virkning samt v) uigennemsigtighed i tildelingskriterierne. Derved foruddiskontoret Konkurrrencerådet reelt det senere udfald af EU-Domstolens dom i Intel. Sagen var en udløber at Konkurrenceankenævnet havde hjemvist Magasinpost II grundet mangæede analyser af visse forhold. Derudover var hele sagen stillet i bero mens EU Domstolen behandlet Post Danmark II og EU-Retten Intel. Post Nord synes at have taget afgørelsen til efterretning og ikke videreført den.