Sorter

Mødedato

Generelt effektiviseringskrav i regulering af monopoler i vandsektoren

Resumé

Det generelle effektiviseringskrav, som vandselskaber får hvert år, kan med fordel fastsættes, så det i højere grad afspejler udviklingen i produktiviteten i en konkurrencesituation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at reglerne ændres på baggrund af ny analyse.

Mødedato

Danske vandselskaber kan effektivisere for ca. 3,9 milliarder

Resumé

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling. Det viser analysen "Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030 ", som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

Ny viden om SMV’ers rammevilkår ved udbud

Resumé

Som et led i debatten om konsortiedannelse i konkurrencen om offentlige opgaver, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen ”Konsortier og udbud – kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier”. Analysen giver viden om, i hvilken grad offentlige ordregivere lægger vægt på virksomhedernes omsætning og størrelse, når de sender opgaver i udbud. På den måde udgør analysen et faktuelt grundlag i debaĥen om de udfordringer, virksomheder oplever i forbindelse med konsortiedannelser ved offentlige udbud. Analysen, viser blandt andet, at i: a) 66 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om referencer som egnethedskriterium, b) 28 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om omsætning som egnethedskriterium, c) 77 pct. af de begrænsede udbud lægger ordregiver vægt på referencer som udvælgelseskriterium , samt d) 19 pct. af ordregiverne lægger vægt på omsætning som et kriterium i forbindelse med udvælgelsen af de virksomheder, der skal byde på opgaven. Endelig anvendes e) omsætning som udvælgelseskriterium i samme omfang, når der er tale om udbud af rammeaftaler som i andre udbud.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Samlet indsats skal bidrage til bedre udbud

Resumé

I forbindelse med ikrafttrædelsen af ny udbudslov gik KFST sammen med en række organisationer mhp. at udarbejde vejledning om bedre og billigere offentlige indkøb. En vejledningsindsats målrettet offentlige indkøbere og private virksomheder. Dette omfattede bl.a. oprettelsen af en hjemmeside www.bedreudbud.dk, hvor offentlige ordregivere og virksomheder kan stille spørgsmål til KFST eksperter og finde eksempler og film om brug af loven. Endvidere vil der løbende blive lagt vejledninger ud om de konkrete muligheder i loven. Derudover var det intentionen at udgive udbudsloven i en forkortet og mere letlæselig version samtidig med at eksperter fra KFST ville rejse rundt i landet og holde møder med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at svare på spørgsmål om udbudsloven. Endelig blev der oprettet et nyhedsbrev, som der kunne tegnes abbonement på via hjemmesiden.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.

Mødedato

Ophævelse af kædegruppefritagelsen

Resumé

I 2004 fremsatte de frivillige kæder ønske om at få ændret reglerne for kædesamarbejde. Begrundelsen var, at de gældende regler var for uklare og lagde for stramme bånd på de frivillige kæders handlefrihed, hvilket svækkede deres mulighed for at klare sig i konkurrencen med kapitalkæderne. Der blev således udarbejdet et udkast til ”bekendtgørelsen om ophævelse af bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler m.v. om kædesamarbejde i detailhandelen”. Bekendtgørelsen forventedes på daværende tidspunkt at træde i kraft den 1. juli 2005. Ifølge konkurrencelovens § 10, stk. 1, skulle Konkurrencerådet høres, inden ministeren fastsatte nye regler om gruppefritagelse. Desuden ville de relevante organisationer blive hørt.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 10
Udfald
Ophævet
Mødedato

Andelskassen J.A.K mod Konkurrencerådet

Resumé

Andelskassen J.A.K, havde klaget til KFST over nogle uspecificeret forhold. Styrelsen havde dog avist at behandle disse jf. konkurrencelovens § 14 (nu § 15, stk 1), hvilket JAK havde indbragt for ankenævnet. Ankenævnet afviste sagen, idet dette ikke havde kompetence til at efterprøve beslutninger om at afvise klager.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 15
Udfald
afvist
Mødedato

Betænkning 1297/1995 – Konkurrencelovgivningen i Danmark

Resumé

Betænkning 1297/1995 – ”konkurrencelovgivningen i Danmark” dannede grundlag for den i 1997 vedtagne konkurrencelov, dvs. den første moderne EU-konforme konkurrencelov i Danmark. Betænkningen beskriver de grundlæggende elementer i konkurrencelovgivningen, og synes navnlig i de tidligere år at være anvendt forholdsvis mekanisk.

Myndighed
Betænkning
Regel
Betænkning
Udfald
Betænkning