Sorter

Mødedato

MetroExpress vs. Berlingske (kendelse fra Østre Landsret)

Resumé

Konkurrencerådet havde fastslået (29/5-02), at Berlingske Tidende havde overtrådt Konkurrencelovens §11. Berlingske Tidende valgte herefter ikke at indbringe sagen for Konkurrenceankenævnet og til brug for en efterfølgende erstatningssag skulle det nu fastslås, om dette afskar Berlingske fra at anfægte Konkurrencerådet afgørelse. Landsretten fastslog, at Konkurrencerådets afgørelse skulle anses som endelig og derfor ikke kunne anfægtes under en opfølgende erstatningssag. Det er uklart hvad der skete med den underliggende erstatningssag, der formentlig er blevet forligt.

Mødedato

Ophævelse af kædegruppefritagelsen

Resumé

I 2004 fremsatte de frivillige kæder ønske om at få ændret reglerne for kædesamarbejde. Begrundelsen var, at de gældende regler var for uklare og lagde for stramme bånd på de frivillige kæders handlefrihed, hvilket svækkede deres mulighed for at klare sig i konkurrencen med kapitalkæderne. Der blev således udarbejdet et udkast til ”bekendtgørelsen om ophævelse af bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler m.v. om kædesamarbejde i detailhandelen”. Bekendtgørelsen forventedes på daværende tidspunkt at træde i kraft den 1. juli 2005. Ifølge konkurrencelovens § 10, stk. 1, skulle Konkurrencerådet høres, inden ministeren fastsatte nye regler om gruppefritagelse. Desuden ville de relevante organisationer blive hørt.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 10
Udfald
Ophævet
Mødedato

Andelskassen J.A.K mod Konkurrencerådet

Resumé

Andelskassen J.A.K, havde klaget til KFST over nogle uspecificeret forhold. Styrelsen havde dog avist at behandle disse jf. konkurrencelovens § 14 (nu § 15, stk 1), hvilket JAK havde indbragt for ankenævnet. Ankenævnet afviste sagen, idet dette ikke havde kompetence til at efterprøve beslutninger om at afvise klager.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 15
Udfald
afvist