Sorter

Mødedato

Velfungerende marked for de fleste offentlige indkøb

Resumé

Rapporten ”Status for offentlig konkurrence”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag, viser, at flere offentlige indkøbere bruger fleksible og innovationsfremmende udbudsformer. Rapporten viser en stigning fra 11 pct. i 2015 til 20 procent i 2018. De fleksible udbudsformer styrker kvaliteten i udbuddene gennem udvidede muligheder for dialog mellem ordre- og tilbudsgivere og øger konkurrencen om offentlige indkøb ved at lette adgangen for små- og mellemstore virksomheder. Det giver en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler. Status for offentlig konkurrence 2019 viser også, at konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver har ligget stabilt på ca. 26 pct. siden udbudslovens vedtagelse. Desuden er andelen af offentlige udbud, der kun modtager meget få tilbud, faldet. Og små virksomheder med under 50 ansatte vandt i 2018 knap 46 procent af alle danske EU-udbud, hvilket er en lille stigning siden året før. Det offentlige indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner. Udbudsloven sætter rammen for en stor del af de offentlige indkøb. Udbudsloven er ved at blive evalueret, og evalueringen ventes at være afsluttet i foråret 2020.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

Ny viden om SMV’ers rammevilkår ved udbud

Resumé

Som et led i debatten om konsortiedannelse i konkurrencen om offentlige opgaver, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen ”Konsortier og udbud – kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier”. Analysen giver viden om, i hvilken grad offentlige ordregivere lægger vægt på virksomhedernes omsætning og størrelse, når de sender opgaver i udbud. På den måde udgør analysen et faktuelt grundlag i debaĥen om de udfordringer, virksomheder oplever i forbindelse med konsortiedannelser ved offentlige udbud. Analysen, viser blandt andet, at i: a) 66 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om referencer som egnethedskriterium, b) 28 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om omsætning som egnethedskriterium, c) 77 pct. af de begrænsede udbud lægger ordregiver vægt på referencer som udvælgelseskriterium , samt d) 19 pct. af ordregiverne lægger vægt på omsætning som et kriterium i forbindelse med udvælgelsen af de virksomheder, der skal byde på opgaven. Endelig anvendes e) omsætning som udvælgelseskriterium i samme omfang, når der er tale om udbud af rammeaftaler som i andre udbud.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Samlet indsats skal bidrage til bedre udbud

Resumé

I forbindelse med ikrafttrædelsen af ny udbudslov gik KFST sammen med en række organisationer mhp. at udarbejde vejledning om bedre og billigere offentlige indkøb. En vejledningsindsats målrettet offentlige indkøbere og private virksomheder. Dette omfattede bl.a. oprettelsen af en hjemmeside www.bedreudbud.dk, hvor offentlige ordregivere og virksomheder kan stille spørgsmål til KFST eksperter og finde eksempler og film om brug af loven. Endvidere vil der løbende blive lagt vejledninger ud om de konkrete muligheder i loven. Derudover var det intentionen at udgive udbudsloven i en forkortet og mere letlæselig version samtidig med at eksperter fra KFST ville rejse rundt i landet og holde møder med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at svare på spørgsmål om udbudsloven. Endelig blev der oprettet et nyhedsbrev, som der kunne tegnes abbonement på via hjemmesiden.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Resumé

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
vand
Udfald
Rapport
Mødedato

Store prisforskelle på vand i Danmark

Resumé

KFST har udarbejdet en analyse af prisen på drikke- og spildevand. Det fremgår heraf at denne er lavest i Region Hovedstaden og højest i Region Sjælland, men i øvrgt varrierer meget betydeligt afhængig af hvilken kommune de er bosat i. På regionalt plan er de samlede årlige udgifter for en gennemsnitlig familie lavest i Region Hovedstaden med 4.304 kroner og højest i Region Sjælland, hvor det koster 5.943 kroner. Endnu større er forskellene på kommunalt plan. De laveste årlige udgifter finder man i Frederiksberg Kommune, hvor en gennemsnitlig familie betaler 3.222 kroner, mens en sidestillet familie betaler 9.756 kroner om året for drikkevand og afledning af spildevand i Ærø Kommune. Udgifterne for drikkevand og afledning af spildevand er steget med henholdsvis 2,4 procent og 8,9 procent i perioden 2011 til 2014. Der er ikke modregnet eventuelle stigninger i afgifter i samme periode. Forskellen i priser kan indikere, at nogle vandforsyninger er mere effektive end andre. Analysen nævner samtidig andre årsager til forskellene i danske husstandes udgifter til vand. Det kan blandt andet dække over forskelle i de enkelte vandforsyningers investeringer i vedligeholdelse, forberedelse til klimaforandringer og den generelle indsats for at sikre kvaliteten af drikke­ og spildevand. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, indsamler hvert år data fra de største danske vandforsyninger.