Sorter

Mødedato

Velfungerende marked for de fleste offentlige indkøb

Resumé

Rapporten ”Status for offentlig konkurrence”, som Konkurrence- og For-brugerstyrelsen står bag, viser, at flere offentlige indkøbere bruger fleksible og innovationsfremmende udbudsformer. Rapporten viser en stigning fra 11 pct. i 2015 til 20 procent i 2018. De fleksible udbudsformer styrker kvaliteten i udbuddene gennem udvidede muligheder for dialog mellem ordre- og tilbudsgivere og øger konkurrencen om offentlige indkøb ved at lette adgangen for små- og mellemstore virksomheder. Det giver en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler. Status for offentlig konkurrence 2019 viser også, at konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver har ligget stabilt på ca. 26 pct. siden udbudslovens vedtagelse. Desuden er andelen af offentlige udbud, der kun modtager meget få tilbud, faldet. Og små virksomheder med under 50 ansatte vandt i 2018 knap 46 procent af alle danske EU-udbud, hvilket er en lille stigning siden året før. Det offentlige indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner. Udbudsloven sætter rammen for en stor del af de offentlige indkøb. Udbudsloven er ved at blive evalueret, og evalueringen ventes at være afsluttet i foråret 2020.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

MEDIEREFORM 2017

Resumé

Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse af det danske mediemarked. Udover at beskrive et marked i hastigt opbrud fokucer denne navnlig på den rolle de statslige medier spiller heri, idet det gøres gældende at disse, herunder navnlig DR, fortrænger de privatejet dagbladene. Dette sker navnlig ved, hvad CEPOS kalder, en skævvridende mediestøtte til DR. På baggrund heraf anbefales en reform af mediepolitikken

Myndighed
CEPOS
Regel
off. reg.
Udfald
Rapport
Mødedato

Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder

Resumé

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønskede en analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på kommercielle markeder, herunder en vurdering af eventuelle konkurrenceforvridninger. Analysen forelå klar i maj 2016 og påpeget på udvalgte områder en række problemer, herunder konkurrencemæssige fordele knyttet til det offentlige ejerskab. Det kan fx være i form af lempeligere skatteregler eller favorable finansieringsmuligheder. Desuden kan krydssubsidiering fra en offentlig opgave til en kommerciel ydelse betyde, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Forhold, der skaber en konkurrenceforvridning, og ekskludering af potentielt mere effektive private aktører, med et tilknyttet samfundsøkonomisk tab. En række offentlige aktiviteter kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private udbydere. I analysen fokuseres primært på 1) Indtægtsdækket virksomhed (IDV), som kan udføres af statslige institutioner med hjemmel i finansloven og af statsfinansierede, selvejende institutioner med hjemmel i anden lov, og 2) Kommunal erhvervsvirksomhed med hjemmel i skreven lov eller de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er vanskeligt at opgøre det samlede omfang af disse aktiviteter, men rapporten opgør de statslige aktørers indtægtsdækket virksomhed til omkring 2,4 mia. kr. årligt. Disse aktiviteter finder overvejende sted på kommercielle markeder og primært inden for områderne videnservice og uddannelse. Der findes ikke tilsvarende kommunal opgørelser, og reelt synes kommunerne ikke at have noget overblik. Analysen fokuserer på tre områder: 1) Prissætningen af IDV og kommunal erhvervsvirksomhed, 2) Håndhævelsen af reglerne om IDV og kommunal erhvervsvirksomhed og 3) Adgangen til at udføre IDV og kommunal erhvervsvirksomhed. I forhold til prissætning påpeges det at de danske regler ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefalinger. Fx korrigeres der ikke konsekvent for de fordele, som kan være et resultat af offentligt ejerskab. Fx er danske myndigheder o.l. ikke forpligtet til at indregne en kommerciel fortjeneste i prisen på deres kommercielle ydelser. Analysen finder samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor fortjeneste de statslige aktører i praksis indregner, når de fastlægger deres priser. Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler, som implementerer OECD’s anbefalinger på området, og som sikrer, at priserne i højere grad fastsættes efter såkaldt konkurrenceneutrale principper. Derudover anbefales et mere klart håndhævelsessystemn, idet det i dag forudsætter et (kompliceret) samarbejde mellem forskellige myndigheder, herunder Statsforvaltningen, ressortministerier og KFST. Klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og ineffektivt, hvilket i sig selv medfører at virksomheder undlader at klaeg. Desuden anbefales at konkurrencemyndighedens markedsvurdering, herunder vurdering af prissætningen, er bindende for den relevante myndighed, når det er relevant for at tage stilling til aktivitetens legalitet. Konkurrencerådet anbefaler også at der nedsættes et udvalg, som opstiller klarere kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.