Sorter

Mødedato

Vejledning om fusionskontrol VI

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opdateret sin vejledning om fusionskontrol. Vejledningen informerer virksomheder og rådgivere, der skal indgive en fusionsanmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om processen for en fusionssag efter konkurrenceloven. Vejledningen er godkendt af det uafhængige Konkurrenceråd.

Mødedato

Vejledning om tilsagn i fusioner

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet vejledning til virksomheder og deres rådgivere, som kan få behov for at afgive tilsagn i en fusionssag. Hvert år behandler konkurrencemyndighederne cirka 50 fusionssager. Heraf bliver en mindre andel løst med tilsagn. Vejledningen er godkendt af det uafhængige Konkurrenceråd.

Mødedato

Vejledning om fusionskontrol V

Resumé

Denne vejledning er en opdatering af de tidligere vejledninger om fusionskontrol. Reglerne om fusionskontrol fremgår af konkurrencelovens kapitel 4 og af bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner samt bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opdateret sin vejledning om fusionsanmeldelser og -gebyrer, som bl.a. beskriver reglerne i bekendtgørelsen om anmeldelse af fusioner. Opdateringen sker som følge af, at der træder en ny anmeldelsesbekendtgørelse i kraft den 1. juli 2020 (BKG 690 af 25. maj 2020). De nye regler gælder for fusioner, der anmeldes efter den 1. juli 2020.

Mødedato

Ny bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner

Resumé

Pr. 1. juli 2020 trådte ny bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner i kraft (BEK 690 af 25/5-2020), der indeholder regler for, hvordan fusioner skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med ændringerne i bekendtgørelsen præciseres det på enkelte områder, hvilke oplysninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har brug for til vurdering af en fusion. De væsentligste ændringer er, at der ved en almindelig anmeldelse skal gives oplysning om, hvad der forventes at ske med virksomheden, hvis fusionen ikke godkendes, og dermed ikke kan gennemføres (kontrafaktisk scenarium), oplysning om berørte markeder, data til belysning af efterspørgsels- og udbudssubstitution i det omfang, fusionsparterne har disse, samt specifikation af hvilke dokumenter, der skal indsendes sammen med anmeldelsen. De nye regler gælder for fusioner, der anmeldes efter den 1. juli 2020. Virksomheder, der påtænker at indgive fusionsanmeldelse efter 1. juli 2020, skal derfor anvende de anmeldelsesskemaer, der er i den nye bekendtgørelse.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Vejledning
Mødedato

Merger Control in Dynamic Markets

Resumé

The competition dynamics observed in rapidly-evolving sectors, such as high-technology, consumer services and online retail, is challenging the role of competition authorities in merger control, where enforcement decisions depend on an effects-based analysis of the likely future effects of the merger. As these sectors are typically characterised by high entry and exit rates, as well as innovation that continuously disrupts existing business models, it is increasingly harder for authorities to predict how markets will evolve in order to support merger decisions. This is made worse by the fact that many of the merger tools currently available tend to focus on the recent-past or current state of the market, instead of looking forward at how the market might evolve post-merger. This paper discusses the role of merger control in dynamic markets and identifies the main practical proposals that have been made to adapt the different stages of the review process to take into account market dynamics over time: (1) the competitive assessment of the merger, (2) the analysis of efficiency effects and (3) the design of remedies.

Myndighed
OECD
Regel
Fusion
Udfald
Rapport
Mødedato

Velfungerende marked for de fleste offentlige indkøb

Resumé

Rapporten ”Status for offentlig konkurrence”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag, viser, at flere offentlige indkøbere bruger fleksible og innovationsfremmende udbudsformer. Rapporten viser en stigning fra 11 pct. i 2015 til 20 procent i 2018. De fleksible udbudsformer styrker kvaliteten i udbuddene gennem udvidede muligheder for dialog mellem ordre- og tilbudsgivere og øger konkurrencen om offentlige indkøb ved at lette adgangen for små- og mellemstore virksomheder. Det giver en mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler. Status for offentlig konkurrence 2019 viser også, at konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver har ligget stabilt på ca. 26 pct. siden udbudslovens vedtagelse. Desuden er andelen af offentlige udbud, der kun modtager meget få tilbud, faldet. Og små virksomheder med under 50 ansatte vandt i 2018 knap 46 procent af alle danske EU-udbud, hvilket er en lille stigning siden året før. Det offentlige indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner. Udbudsloven sætter rammen for en stor del af de offentlige indkøb. Udbudsloven er ved at blive evalueret, og evalueringen ventes at være afsluttet i foråret 2020.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

Skabeloner til brug for tilsagn i fusionssager

Resumé

KFST har udarbejdet to skabeloner til brug for fusionsparter og rådgivere, som afgiver tilsagn om frasalg i fusionssager. Det er hensigten, at skabelonerne kan danne grundlag for fusionsparternes og rådgivernes udformning af tilsagn om frasalg og fuldmagt(er) til trustee(s), som benyttes ved frasalgstilsagn. Formålet med skabelonerne er at lette fusionsparternes og rådgivernes arbejde i tilsagnsprocessen samt at sikre, at parterne forholder sig til og inddrager relevante forhold. Skabelonerne er ikke udtømmende eller obligatoriske at bruge, men tjener til inspiration.

Mødedato

Vejledning om fusionskontrol IV

Resumé

Denne vejledning er en opdatering af vejledningen om fusionskontrol af 3. september 2013 (og fra januar 2017). I 2015 trådte en række ændringer af fusionsreglerne i kraft. Det omfatter bl.a. en ændring af fristerne for styrelsens vurdering af fusioner samt indførelse af særlige anmeldelsesregler for telefusioner. Reglerne om fusionskontrol fremgår af konkurrencelovens kapitel 4 og af bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner samt bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven.

Mødedato

Vejledning om fusionskontrol III

Resumé

Formålet med vejledningen er at informere virksomheder og rådgivere om processen for en fusionssag efter konkurrenceloven. Vejledningen er en opdatering af vejledningen om fusionskontrol af 3. september 2013. I 2015 trådte en række ændringer af fusionsreglerne i kraft. Det omfatter bl.a. en ændring af fristerne for styrelsens vurdering af fusioner samt indførelse af særlige anmeldelsesregler for telefusioner. Reglerne om fusionskontrol fremgår af konkurrencelovens kapitel 4 og af bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner samt bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven. Vejledningen var i 2018 under revision.