Sorter

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Myndighed
Justicia
Regel
Analyse
Udfald
Analyse
Mødedato

MEDIEREFORM 2017

Resumé

Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse af det danske mediemarked. Udover at beskrive et marked i hastigt opbrud fokucer denne navnlig på den rolle de statslige medier spiller heri, idet det gøres gældende at disse, herunder navnlig DR, fortrænger de privatejet dagbladene. Dette sker navnlig ved, hvad CEPOS kalder, en skævvridende mediestøtte til DR. På baggrund heraf anbefales en reform af mediepolitikken

Myndighed
CEPOS
Regel
off. reg.
Udfald
Rapport
Mødedato

Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder

Resumé

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønskede en analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på kommercielle markeder, herunder en vurdering af eventuelle konkurrenceforvridninger. Analysen forelå klar i maj 2016 og påpeget på udvalgte områder en række problemer, herunder konkurrencemæssige fordele knyttet til det offentlige ejerskab. Det kan fx være i form af lempeligere skatteregler eller favorable finansieringsmuligheder. Desuden kan krydssubsidiering fra en offentlig opgave til en kommerciel ydelse betyde, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Forhold, der skaber en konkurrenceforvridning, og ekskludering af potentielt mere effektive private aktører, med et tilknyttet samfundsøkonomisk tab. En række offentlige aktiviteter kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private udbydere. I analysen fokuseres primært på 1) Indtægtsdækket virksomhed (IDV), som kan udføres af statslige institutioner med hjemmel i finansloven og af statsfinansierede, selvejende institutioner med hjemmel i anden lov, og 2) Kommunal erhvervsvirksomhed med hjemmel i skreven lov eller de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er vanskeligt at opgøre det samlede omfang af disse aktiviteter, men rapporten opgør de statslige aktørers indtægtsdækket virksomhed til omkring 2,4 mia. kr. årligt. Disse aktiviteter finder overvejende sted på kommercielle markeder og primært inden for områderne videnservice og uddannelse. Der findes ikke tilsvarende kommunal opgørelser, og reelt synes kommunerne ikke at have noget overblik. Analysen fokuserer på tre områder: 1) Prissætningen af IDV og kommunal erhvervsvirksomhed, 2) Håndhævelsen af reglerne om IDV og kommunal erhvervsvirksomhed og 3) Adgangen til at udføre IDV og kommunal erhvervsvirksomhed. I forhold til prissætning påpeges det at de danske regler ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefalinger. Fx korrigeres der ikke konsekvent for de fordele, som kan være et resultat af offentligt ejerskab. Fx er danske myndigheder o.l. ikke forpligtet til at indregne en kommerciel fortjeneste i prisen på deres kommercielle ydelser. Analysen finder samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor fortjeneste de statslige aktører i praksis indregner, når de fastlægger deres priser. Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler, som implementerer OECD’s anbefalinger på området, og som sikrer, at priserne i højere grad fastsættes efter såkaldt konkurrenceneutrale principper. Derudover anbefales et mere klart håndhævelsessystemn, idet det i dag forudsætter et (kompliceret) samarbejde mellem forskellige myndigheder, herunder Statsforvaltningen, ressortministerier og KFST. Klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og ineffektivt, hvilket i sig selv medfører at virksomheder undlader at klaeg. Desuden anbefales at konkurrencemyndighedens markedsvurdering, herunder vurdering af prissætningen, er bindende for den relevante myndighed, når det er relevant for at tage stilling til aktivitetens legalitet. Konkurrencerådet anbefaler også at der nedsættes et udvalg, som opstiller klarere kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.

Mødedato

Vertical restraints: roundtable discussion and business survey

Resumé

The Competition and Markets Authority (CMA) commissioned Accent and Oxera to undertake a qualitative survey to explore businesses’ incentives to use vertical restraints and the impact of the internet on these incentives. Prior to the business survey the CMA organised a roundtable discussion with legal advisers, economic consultants and representatives of business organisations to discuss the same research questions.

Mødedato

Brancheforening opfordrede speciallæger til færre behandlinger

Resumé

De praktiserende speciallægers brancheforening havde opfordret medlemmerne til at udføre færre behandlinger og derved (som udgangspunkt) overtrådt kl. § 6. Opfordringen var dog en opfølgning på den 3 årige overenskomst aftalt mellem lægeorganisationen og regionerne, og en aftale heri, om ikke at overskride nærmere bestemte budgetter. Hvor KFST fandt betydelige samfundsskadelige konsekvenser herved fandt Sundhedsministeren, noget sent i processen, at foreningens adfærd var en direkte og nødvendig følge af sundhedslovgivningen. Som konsekvens heraf var den omfattet af kl. § 2. Konkurrencerådet henvendte sig den 28/1-15 til ministeren for sundhed og forebyggelse med opfordring til en ændring af reguleringen på speciallægeområdet så bedre konkurrence mellem lægerne og kortere ventetider for patienterne kunne sikres. Implicit i henvendelsen lå, at mens Rådet fuldt anerkendte behovet for at styre ressourceanvendelsen burde dette ske i regi af regionerne og ikke overlades til en privat forening. Sundhedsministeren besvaret den fremsendte § 2, stk. 5 henvendelse den 5. oktober 2015 og tilkendegav heri at man var indstillet på at overveje at tildele regionerne en større rolle med at påse overholdelsen af den økonomiske ramme.

Mødedato

Kommuner kan styrke konkurrencen mellem almene boligforeninger

Resumé

I et standardbrev udsendt til landets kommunaldirektører udtrykker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sin bekymring ved den manglende konkurrence i den almene boligsektor. Styrelsen opfordrer derfor bl.a. til, at kommunerne sender grundkapitalen i udbud. Endvidere anbefaler styrelsen, at drøftelser om nybyggeri i forbindelse med den årlige styringsdialog sker med den enkelte boligorganisation og ikke samtidig med flere boligorganisationer.

Myndighed
Rådet
Regel
off. reg.
Udfald
Vejledning
Mødedato

Konkurrencerådets beslutning om at rette henvendelse til ministeren for sundhed og forebyggelse samt erhvervs- og vækstministeren af 27. juni 2012

Resumé

Apoteker branchen er tæt reguleret og en betydeligt antal bestemmelser begrænser, ifølge KFST unødvendigt muligheden for fri etablering og placering af nye apoteker. Det omfatter bl.a. at ejerskab til apoteker er forbeholdt farmaceuter og er personligt, at der er faste salgspriser og avancer, at apotekernes incitament til at øge omsætningen er begrænset af udligningsordningen samt at konkurrencen på service er begrænset, herunder fx fleksible åbningstider, udvidet frihandelssortiment og etablering af rene internetapoteker. Konkurrencerådet rettede henvendelse til ministeren for sundhed og forebyggelse og erhvervs- og vækstministeren i medfør af KL § 2, stk. 5, vedrørende dovenstående. Konkurrencerådet rettede i 2005 en henvendelse til den daværende indenrigs- og sundhedsminister, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 5. Anbefalingerne i henvendelsen fra 2005 svarer på en række områder til de anbefalinger, der fremsættes i denne nye henvendelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdede i 2010 en analyse af apotekssektoren i Danmark. Analysen viste blandt andet, at den danske regulering af apoteksområdet indebærer, at der kun i meget begrænset omfang er konkurrence blandt apoteker

Mødedato

Terminal A

Resumé

På baggrund af afgørelsen fra Trafikstryrelsen, hvor Trafikstyrelsen fandt at Københavns Lufthavns A/S afslag på udlejning af et jordareal til Terminal A ApS til opførelsen af en ny terminal, var en direkte følge af offentlig regulering, valgte Konkurrencerådet at rette henvendelse til transportministeren samt erhvervs- og vækstministeren. Henvendelsen var en opfølgning på en forudgående sag om Københavns Lufthavns afslag om bedømmelsen efter kl. § 11. Det var Konkurrence og Forbrugerstyrelsen opfattelse at Københavns Lufthavns var dominerende og forpligtet til at udleje den ønskede grund. Parallelt med Konkurrencerådets henvendelse efter kl. § 2, stk. 5 blev spørgsmålet om kl. § 2 indbragt for landretten. Korsortiet bag Terminal A (og klagen) ønskede efterprøvet om det fulgte af offentlig reguelring jf. konkurrencelovens §2, at Konkurrencerådet ikke kunne behandle sagen yderligere. Nærmere bestemt ønskede man Trafiksstyrelsen forpligtet til at anerkende at dette ikke var tilfældet mhp. at ophæve dennes beslutning herom. Da Trafiksstyrelsen dog allerede havde trukket sin beslutning tilbage under sagsbehandlingen kom sagen reelt til at handle om adgangen hertil, samt da retten ikke havde indvendinger overfor dette, om sagen skulle afvises. Dette blev udfaldet. Forud for Højesterets behandling havde Trafiksstyrelsen vedtaget endelig holdning, herunder at konkurrencelovens ikke fandt anvendelse pga. regulering. Højesteret tog derfor de nedlagte påstand under realitetsbehandling, men frifandt Trafiksstyrelsen, herunder at kl. § 2 fandt anvendelse. Derudover, hvilket er bemærkelsesværdigt, konkluder Højesteret tillige at såfremt der i øvrigt havde foreligget misbrug ville Københavns Lufthavn havde kunne legitimere dette under henvisning til Artikel 106 (2). Højesterets dom af gengivet i U.2016.251 H. Transportministeriet vendte tilbage i marts 2018 og tilkendegav, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at ændre loven, hvorefter Konkurrencerådet i juli 2019 endeligt lukkede sagen.

Mødedato

Betinget afgørelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af Kerteminde Kommunes priser for praktisk hjælp og personlig pleje

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede, at Kerteminde Kommunes praksis for prisfastsættelse af priserne for praktisk hjælp og personlig pleje var i strid med frit valg-reglerne. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde fastsat en særskilt pris for frit valg-ydelsen praktisk hjælp, samt at kommunen havde undladt at indregne anvendt elevtid i opgørelsen af brugertidsprocenten til brug for kommunens beregning af priser for frit valg-ydelser. Styrelsen vurderede, at såfremt kommunen udarbejdede nye beregning i overensstemmelse med reglerne for frit valg-ydelser samt indførte udgiften for anvendt elevtid i opgørelsen, ville der ikke være anledning til at foretage sig yderligere i sagen.

Mødedato

DI Services klage over Hillerød Kommunes praksis for efterbetaling efter fritvalgsordningen

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal herved vende tilbage i sagen vedrørende DI Services klage over Hillerød Kommunes praksis for efterbetaling af frit valg-leverandører, som styrelsen modtog den 26. juni 2009, og som styrelsen ved afgørelse af 3. september 2010 besluttede at indstille behandlingen af. Socialministeriet har med henvisning til styrelsens afgørelse i ovennævnte klagesag henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har præciseret overfor styrelsen, at kommunernes forpligtelse til at efterbetale leverandører ved konstateret underprissætning efter servicelovens § 91, stk. 9 kan gøres gældende længere tilbage i tiden end 1 år og tidligst fra 2005, hvor frit leverandørvalg blev indført 2. Som følge heraf finder den l-årige forældelsesfrist i konkurrencelovens § 11 b, stk. 3 ikke anvendelse på efterbetalingskrav i henhold til serviceloven, idet bestemmelsen viger for sektorspecifik regulering. På baggrund af Socialministeriets præcisering af servicelovens § 91, stk. 9 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fundet det nødvendigt at genoptage behandlingen af DI Services klage over Hillerød Kommunes efterbetalingspraksis. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at efterbetalingskrav kan gøres gældende for underprissatte ydelser i årene 2005 (fra og med den 20. maj 2005), 2006 og 2007, idet disse krav ikke, som først antaget, var forældede på det tidspunkt, hvor DI Service klagede til styrelsen. Da efterbetalingskrav blev rejst overfor styrelsen inden krav blev forældet, skal Hillerød Kommune derfor gennemføre efterbetaling til de leverandører, som har leveret underprissatte ydelser i denne periode. Såfremt Hillerød Kommune bekræfter, at man vil gennemføre ovennævnte efterbetaling, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke foretage sig videre i sagen eller indbringe sagen for Konkurrencerådet med henblik på at udstede et påbud efter konkurrencelovens § Il b, stk. 2, nr. 3.