Sorter

Mødedato

Ny viden om SMV’ers rammevilkår ved udbud

Resumé

Som et led i debatten om konsortiedannelse i konkurrencen om offentlige opgaver, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen ”Konsortier og udbud – kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier”. Analysen giver viden om, i hvilken grad offentlige ordregivere lægger vægt på virksomhedernes omsætning og størrelse, når de sender opgaver i udbud. På den måde udgør analysen et faktuelt grundlag i debaĥen om de udfordringer, virksomheder oplever i forbindelse med konsortiedannelser ved offentlige udbud. Analysen, viser blandt andet, at i: a) 66 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om referencer som egnethedskriterium, b) 28 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om omsætning som egnethedskriterium, c) 77 pct. af de begrænsede udbud lægger ordregiver vægt på referencer som udvælgelseskriterium , samt d) 19 pct. af ordregiverne lægger vægt på omsætning som et kriterium i forbindelse med udvælgelsen af de virksomheder, der skal byde på opgaven. Endelig anvendes e) omsætning som udvælgelseskriterium i samme omfang, når der er tale om udbud af rammeaftaler som i andre udbud.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Samlet indsats skal bidrage til bedre udbud

Resumé

I forbindelse med ikrafttrædelsen af ny udbudslov gik KFST sammen med en række organisationer mhp. at udarbejde vejledning om bedre og billigere offentlige indkøb. En vejledningsindsats målrettet offentlige indkøbere og private virksomheder. Dette omfattede bl.a. oprettelsen af en hjemmeside www.bedreudbud.dk, hvor offentlige ordregivere og virksomheder kan stille spørgsmål til KFST eksperter og finde eksempler og film om brug af loven. Endvidere vil der løbende blive lagt vejledninger ud om de konkrete muligheder i loven. Derudover var det intentionen at udgive udbudsloven i en forkortet og mere letlæselig version samtidig med at eksperter fra KFST ville rejse rundt i landet og holde møder med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at svare på spørgsmål om udbudsloven. Endelig blev der oprettet et nyhedsbrev, som der kunne tegnes abbonement på via hjemmesiden.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Vejledende udtalelse om Nordjyllands Pelsdyravlerforenings aftalekompleks for bekæmpelse af plasmacytose

Resumé

Delvis som opfølgning på ældre sag (Rådsmødet 31/08-2005) havde en advokat henvendt sig til KFST mhp. at få vejledning omkring lovligheden af et branchetiltag rettet mod at bekæmpe sygdom blandt minkdyr. Tilbage i 2005 havde Konkurrencerådet indrømmet en midlertidig fritagelse jf. konkurrencelovens § 8 til en horisontal prisaftale. Jf. denne ville salget af minkfodder blive pålagt et ekstragebyr på DKK 5 pr kg, der ville blive indbetalt til en fond. Herfra kunne der indrømmes støtte til minkavlere, som blev nød til at dræbe sin besætning grundet sygdomsudbrud. Mhp. at undestøtte ordningen var det aftalt at boycutte minkavlere, der ikke deltog heri, hvilket rådet i 2005 havde fundet foreneligt med konkurrencelovens §§ 6 og 11. Ordningen var dog aldrig realiseret og i stedet havde parterbe udarbejdet en ny ordning. Under denne ville erstatningen blive udbetalt via en forsikringsordning i regi af brancheforeningen, hvorfor der i princippet ikke længere bestod nogen horisontalt prisaftale. Den kollektiv boycut var dog videreført, men KFST fandt fortsat at dette var foreneligt med konkurrencelovens §§ 6 og 11.

Mødedato

Andelskassen J.A.K mod Konkurrencerådet

Resumé

Andelskassen J.A.K havde klaget til KFST over nogle uspecificerede forhold. Styrelsen havde dog afvist at behandle disse, jf. konkurrencelovens § 14 (nu § 15, stk 1), hvilket JAK havde indbragt for ankenævnet. Ankenævnet afviste sagen, idet dette ikke havde kompetence til at efterprøve beslutninger om at afvise klager.

Myndighed
Ankenævn
Regel
kl § 15
Udfald
afvist
Mødedato

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Resumé

Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til telelovenlov, I følge den daværende udformning heraf skulle Konkurrencerådet overfor Telestyrelsen afgive en bindende udtalelse om, hvorvidt samtrafikaftaler indeholder vilkår, der udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven. Udtalelsen skal omfatte aftalevilkårene og ikke eksempelvis de aftalte priser, som er under Telestyrelsens kompetence i henhold til sektorspecifik lovgivning. Hidtidige aftaler havde alle haft Tele Danmark som den ene part og indeholdt bestemmelser om minimumskøb. Krav om minimumskøb kunne begrænse konkurrencen og skabe adgangsbarrierer til markedet. Sådanne vilkår kunne derfor konflikte med konkurrencelovens §§ 6 eller 11. Konkurrencerådet vedtog derfor et notat, der sammenfattet principperne for den fremtidige bedømmelse af samtrafikaftaler.

Myndighed
Rådet
Regel
kl §§ 6/11
Udfald
Vejledning