Sorter

Mødedato

Brancheforening-vejledt-om-sin-deltagelse-i-møder-med-medlemsvirksomheder

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledt en brancheforening om konkurrencelovens § 6, der blandt andet omfatter et forbud mod, at brancheforeningen udveksler konkurrencefølsomme oplysninger mellem sine medlemmer. Det kan fx være oplysninger om priser.

Myndighed
Styrelsen
Regel
kl § 6
Udfald
Vejledning
Mødedato

Eurotag Danmark mod Icopal og Nordic Waterproofing

Resumé

Konkurrencerådet fandt i maj 2017, at Icopal Danmark, Nordic Waterproofing, m.fl. havde havde oprettet en (fiktiv) branchestandard for tappap, der i praksis blev anvendt til at holde konkurrenter ude af markedet. Dette blev underkendt af Konkurrenceankenævnet, der hjemviste sagen. Eurotag, der mente, at have lidt et økonomisk tab ønskede erstatning, og gjorde bl.a. gældende, konkurrencelovens § 6 var overtrådt uanset hjemvisningen af Rådets oprindelige afgørelse. Sø & Handelsretten afviste dette da erstatningspåstanden ikke indeholdt en nærmere afgrænsning af de ansvarspådragende handlinger. Retten fandt, ud fra en samlet vurdering, at den nedlagte påstanden var for bredt formuleret til at kunne føre til domsfældelse.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 6
Udfald
frifundet
Mødedato

Eurostar Danmark m.fl (Vejmarkeringssagen - straffesagen)

Resumé

I sagen havde to entreprenørvirksomheder i fællesskab budt på tre vejstribeopgaver udbudt af Vejdirektoratet samt nærmere aftalt, hvem der efterfølgende løste hvilke. Da Konkurrencerådet mente, at de kunne have budt selvstændigt, eventuelt på delopgaver, havde samarbejdet et konkurrencebegrænsende formål, hvilket Højesteret tiltrådte. I den efterfølgende straffesag antog byretten, at der forelå et kartel omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 4, men afviste fængselsstraf i den konkrete sag da byretten ikke mente, at der forelå fortsæt. Bl.a. havde parterne indhentet rådgiving fra en konkurrenceretsadvokat, gennemført det fælles bud i fuld åbenhed og i øvrigt efter opfordring fra budgiver samtidig med at anklagemyndigheden ikke havde påvist, at parterne reelt kunne have budt selvstændigt. Da der i øvrigt heller ikke forelå groft uagtsomhed skete der frifindelse. Et spørgsmål om selvinkriminalisering dukkede op under straffesagen. I den forudgående civile sag mod Konkurrencerådet, havde en af de tiltalte afgivet vidneudsagn for Sø - & Handelsretten, i forhold til om der overhoved forelå en overtrædelse. Byrettten bemærkede i den forbindelse, at den tiltalt afgav vidneudsagn frivilligt, på et tidspunkt hvor denne var sigtede om end det var uklart om denne konkret var blevet formanet om risikoen for selvinkriminalisering. Samlet fandt retten dog at det ikke konkret havde betydning for straffesagen, at en tiltalt tidligere var afhørt under vidneansvar.

Mødedato

Konsortievejledning - Kort guide (2021)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en kort guide til virksomheder, der overvejer at gå sammen med en eller flere andre virksomheder om fælles bud på en opgave.

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Mødedato

Konsortievejledning V (2020)

Resumé

KFST havde, efter Højesterets dom i Vejstribesagen fra NOV 2019, opdateret sin Konsortievejledning og sendt denne i høring. Udover elementer fra Højesterets dom rummede udkastet flere eksempler, samt indikationer på hvordan KFST ville prioritere sagerne. På baggrund af høringen blev Konsortievejledning V vedtaget og udsendt i SEP 2020.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

Konsortievejledning IV (2018)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen reviderede sin vejledning om "Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven", efter Sø- og Handelsretten havde underkendt styrelsens analyser i Vejstribesagen. Rettelserne reflekteret domstolenes "kritikpunkter", herunder hvornår virksomheder kunne anses for at være konkurrenter.

Mødedato

Konsortievejledning III (2018)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opdateret sin vejledning om, hvordan konsortiesamarbejder vurderes efter konkurrencereglerne. Jf. den nye vejledning vil et konsortium typisk vil være lovligt, hvis konsortiedeltagerne ikke er konkurrenter i forhold til den opgave, konsortiet skal udføre. Det samme er tilfældet, hvis virksomhederne løser opgaven mærkbart bedre og/eller billigere for ordregiveren, og virksomhederne i øvrigt ikke udveksler mere information, end hvad der er nødvendigt for at løse opgaven. Mange konsortier vil derfor være gavnlige for konkurrencen. Derimod vil konsortier, hvor deltagerne hver især kan byde på opgaven og dermed er konkurrenter om opgaven, og hvor samarbejdet ikke er til gavn for ordregiveren, normalt ikke være lovlige. Ligeledes kan det være problematisk, hvis der deltager flere virksomheder i konsortiet end nødvendigt for at løse den konkrete opgave. Konsortier, der svækker konkurrencen om opgaven og eventuelt medfører højere priser, har samme virkninger som et egentligt kartel. Denne form for samarbejde er skadeligt for forbrugerne og for det store flertal af virksomheder, som efterlever konkurrencereglerne. Det er virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne. Det er derfor virksomhederne selv, der skal vurdere, om et samarbejde er lovligt. Virksomhederne ved i mange tilfælde godt, om et samarbejde er til gavn for forbrugerne, og om de øvrige betingelser er opfyldt. Men hvis man er i tvivl om et konsortium er lovligt, bør man søge juridisk rådgivning fx hos en advokat, inden man indleder samarbejdet.