Sorter

Mødedato

Brancheforening-vejledt-om-sin-deltagelse-i-møder-med-medlemsvirksomheder

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledt en brancheforening om konkurrencelovens § 6, der blandt andet omfatter et forbud mod, at brancheforeningen udveksler konkurrencefølsomme oplysninger mellem sine medlemmer. Det kan fx være oplysninger om priser.

Myndighed
Styrelsen
Regel
kl § 6
Udfald
Vejledning
Mødedato

Konsortievejledning - Kort guide (2021)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en kort guide til virksomheder, der overvejer at gå sammen med en eller flere andre virksomheder om fælles bud på en opgave.

Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Mødedato

Konsortievejledning V (2020)

Resumé

KFST havde, efter Højesterets dom i Vejstribesagen fra NOV 2019, opdateret sin Konsortievejledning og sendt denne i høring. Udover elementer fra Højesterets dom rummede udkastet flere eksempler, samt indikationer på hvordan KFST ville prioritere sagerne. På baggrund af høringen blev Konsortievejledning V vedtaget og udsendt i SEP 2020.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

Konsortievejledning IV (2018)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen reviderede sin vejledning om "Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven", efter Sø- og Handelsretten havde underkendt styrelsens analyser i Vejstribesagen. Rettelserne reflekteret domstolenes "kritikpunkter", herunder hvornår virksomheder kunne anses for at være konkurrenter.

Mødedato

Konsortievejledning III (2018)

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opdateret sin vejledning om, hvordan konsortiesamarbejder vurderes efter konkurrencereglerne. Jf. den nye vejledning vil et konsortium typisk vil være lovligt, hvis konsortiedeltagerne ikke er konkurrenter i forhold til den opgave, konsortiet skal udføre. Det samme er tilfældet, hvis virksomhederne løser opgaven mærkbart bedre og/eller billigere for ordregiveren, og virksomhederne i øvrigt ikke udveksler mere information, end hvad der er nødvendigt for at løse opgaven. Mange konsortier vil derfor være gavnlige for konkurrencen. Derimod vil konsortier, hvor deltagerne hver især kan byde på opgaven og dermed er konkurrenter om opgaven, og hvor samarbejdet ikke er til gavn for ordregiveren, normalt ikke være lovlige. Ligeledes kan det være problematisk, hvis der deltager flere virksomheder i konsortiet end nødvendigt for at løse den konkrete opgave. Konsortier, der svækker konkurrencen om opgaven og eventuelt medfører højere priser, har samme virkninger som et egentligt kartel. Denne form for samarbejde er skadeligt for forbrugerne og for det store flertal af virksomheder, som efterlever konkurrencereglerne. Det er virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne. Det er derfor virksomhederne selv, der skal vurdere, om et samarbejde er lovligt. Virksomhederne ved i mange tilfælde godt, om et samarbejde er til gavn for forbrugerne, og om de øvrige betingelser er opfyldt. Men hvis man er i tvivl om et konsortium er lovligt, bør man søge juridisk rådgivning fx hos en advokat, inden man indleder samarbejdet.

Mødedato

Konsortievejledning II (2017)

Resumé

KFST igansgatte i 2017 en revidering af "Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven". Den første vejledning (Konsortievejledning I) var udsendt i 2014, men udsat for en del kritik. I Konsortievejledning II forsøgte styrelsen at præcisere de overvejelser, virksomheder skulle gøre sig inden de bød på en opgave sammen med andre. Det var styrelsens håb at dette ville gøre det lettere at trække grænsen mellem lovligt konsortium og ulovlig konkurrencebegrænsing. Konsortievejledning II er alene et udkast, idet den opdateret vejledning blev udsendt i 2018 som Konsortievejledning III.

Mødedato

BfBE’s påtænkte indsamling og offentliggørelse af indekseret prisudvikling

Resumé

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) rettede henvenfeæse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen omkring en påtænkte indsamling og offentliggørelse af et prisudviklingsindeks. Indekset skulle undtrykke prisudvklingen indenfor huseftersyn og energimærkning af bygninger – dvs. et prisindeks for tilstandsrapporter, el-eftersyn og energi-mærkning. BfBE oplyste, at det primære formål med indsamlingen og offentliggørelsen var at synliggøre over for omverdenen, at der er en god og effektiv priskonkurrence inden for branchen. Tidligere havde der eksisteret en maksimalprisregulering, men denne var nu bortfaldet og brancheorganisationen ønskede at illustrere hvordan dette havde medført bedre konkurrence. Håndteringen af oplysningerne vil følge styrelsens vejledning ”Informations-aktiviteter i brancheforeninger” fra 2014, således at medlemmerne ikke ville få direkte adgang til informationerne. I praksis ved at lave foreningens sekretariat håndtere dem. Brancheforeningen ville understøtte dette ved skriftlig instruks samt understrege at det var frivilligt at afgive oplysningerne. Derudover ville oplysningerne være 12 måneder gamle og stamme fra mindst 5 virksomheder.

Myndighed
Styrelsen
Regel
kl § 6
Udfald
Vejledning