Sorter

Mødedato

Praktisk vejledning om fortrolige oplysninger

Resumé

Ved anmodninger om aktindsigt (partsaktindsigt eller egenacces) i konkurrencesager skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurdere, om sagen omfatter oplysninger, som er fortrolige og eventuelt skal undtages fra retten til aktindsigt. Hvis styrelsen er i tvivl om, hvorvidt oplysninger er fortrolige, vil den som udgangspunkt høre den virksomhed, som oplysningerne vedrører. Det primære formål med den nye, praktiske vejledning er at beskrive, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring om fortrolighed normalt foregår, og hvordan en virksomhed bedst afgiver sit høringssvar. Hvis en virksomhed mener, at oplysninger er fortrolige, skal den både identificere de fortrolige oplysninger og begrunde, hvorfor de er fortrolige. Herefter vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurdere, om oplysningerne er fortrolige og skal undtages fra partsaktindsigt/egenacces. Derudover giver vejledningen en kort, overordnet beskrivelse af styrelsens vurdering af fortrolighed i forbindelse med partsaktindsigt og egenacces, men den har ikke i øvrigt til formål at give en detaljeret, juridisk gennemgang af reglerne herom.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Aktindsigt
Udfald
Vejledning
Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Myndighed
Justicia
Regel
Analyse
Udfald
Analyse
Mødedato

Tolk mod Konkurrence og Forbrugerstyrelsen III

Resumé

KFST havde kontaktet en tolk og oplyst om, at styrelsen var blevet opmærksom på en mulig kollektiv boykot rettet mod EasyTranslate. Tolken anmodede herefter om aktindsigt. Styrelsen afviste dette, hvilket ankenævnet stadfæstede. Dog kunne der indrømmes aktindsigt i enkelte dokumenter, jf. reglerne om meroffentlighed. Det er uklart, hvad den underliggende sag vedrører, men det er formentlig en egentlig undersøgelse af en iværksat kollektiv boykot. Af kendelsen fremgår dog, at undersøgelsen af den specifikke tolk var indstillet.

Mødedato

Tolk mod Konkurrence og Forbrugerstyrelsen II

Resumé

KFST havde kontaktet en tolk og oplyst om, at styrelsen var blevet opmærksom på en mulig kollektiv boykot rettet mod EasyTranslate. Tolken anmodede herefter om aktindsigt. Styrelsen afviste dette, hvilket ankenævnet stadfæstede. Dog kunne der indrømmes aktindsigt i enkelte dokumenter, jf. reglerne om meroffentlighed. Det er uklart, hvad den underliggende sag vedrørte, men det er formentlig en egentlig undersøgelse af en iværksat kollektiv boykot. Af kendelsen fremgår dog, at undersøgelsen af den specifikke tolk var indstillet.

Mødedato

Tolkesamfundet mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Resumé

KFST havde kontaktet tolkesamfundet og oplyst om, at styrelsen var blevet opmærksom på en mulig kollektiv boykot rettet mod EasyTranslate. Tolkesamfundet anmodede herefter om aktindsigt. Styrelsen afviste dette, hvilket ankenævnet stadfæstede. Dog kunne der indrømmes aktindsigt i enkelte dokumenter, jf. reglerne om meroffentlighed. Det er uklart, hvad den underliggende sag vedrørte, men det er formentlig en egentlig undersøgelse af en iværksat kollektiv boykot. Af kendelsen fremgår dog, at undersøgelsen af den specifikke tolk var indstillet.

Myndighed
Ankenævn
Regel
Aktindsigt
Udfald
afvist
Afgørelser
Mødedato

Aktindsigt i Falck II

Resumé

Konkurrencerådet havde i 2019 fastslået, at Falck havde misbrugt sin dominerende stilling bl.a. via forskellige former for mediekampagner. En person omtalt i Rådets afgørelse (dog ikke ved navn, se pkt. 210-220) ønskede aktindsigt i den underliggende misbrugssag, hvilket KFST afviste. Der kunne heller ikke indrømmes egenacces, jf. offentlighedsloven, idet dette alene kunne indrømmes virksomheder og ikke personer. Ej heller kunne der indrømmes aktindsigt efter reglerne om meroffentlighed. Konkurrenceankenævnet tiltrådte KFST's vurdering.

Myndighed
Ankenævn
Regel
Aktindsigt
Udfald
afvist
Mødedato

DR mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Resumé

DR havde anmodt om aktindsigt i KFST's dialog med markedsaktører omkring priser på varer i relation til corona-krisen. Styrelsen havde afvist anmodningen om aktindsigt med henvisning til, at DR ikke har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1, samt at offentlighedsloven ikke finder anvendelse i sager efter konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 1. Endvidere var der ikke grundlag for at give aktindsigt ud fra princippet om meroffentlighed. DR klagede den 15. september 2020 over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afslag på aktindsigt til ankenævnet. KFST revurderede den 24. september 2020 aktindsigtsanmodningen, men fastholdt sin vurdering og konklusion. Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen.

Myndighed
Ankenævn
Regel
Aktindsigt
Udfald
Afvisning
Mødedato

Haarslev

Resumé

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under "Eco Swiss doktrinen" (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen. Sagen er anket.

Myndighed
Dom
Regel
kl. § 2
Udfald
Frifindelse
Mødedato

FK Distribution A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde den 5. december 2018, 1. juli, 16. august, 27. september og 4. oktober 2019 delvist nægtet FK Distribution A/S aktindsigt i en sag, hvor FK Distribution var part. FK Distribution indbragte dette for ankenævnet og ønskede mundtlig behandling af spørgsmålet. Dette afviste ankenævnet. Herefter blev sagen behandlet skriftligt. Konkurrenceankenævnet afviste at indrømme aktindsigt ved kendelse af 28. maj 2020. Sø & Handelsretten stadfæstede dette ved dom af 19. februar 2021. Det fremgår ikke, hvad den underliggende sag omfatter, men formentlig er det misbrugssagen mod FK, som blev afgjort 30/6-2020.

Mødedato

Journalist A og Økonomisk Ugebrev mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Resumé

Journalist A og Økonomisk Ugebrev havde anmodet om aktindsigt i, hvem KFST havde sendt sin analyse af pensionssektoren til, samt disses høringssvar. Analysen var en sektorundersøgelse, jf. konkurrencelovens § 15d, og KFST havde afvist akindsigt, herunder meroffentlighed. Dette blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, der afviste klagen. Sektorundersøgelser efter konkurrencelovens § 15d var udenfor nævnets kompetence, jf. konkurrencelovens § 19, stk. 1.

Myndighed
Ankenævn
Regel
Aktindsigt
Udfald
Afvisning