Sorter

Mødedato

Praktisk vejledning om fortrolige oplysninger

Resumé

Ved anmodninger om aktindsigt (partsaktindsigt eller egenacces) i konkurrencesager skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurdere, om sagen omfatter oplysninger, som er fortrolige og eventuelt skal undtages fra retten til aktindsigt. Hvis styrelsen er i tvivl om, hvorvidt oplysninger er fortrolige, vil den som udgangspunkt høre den virksomhed, som oplysningerne vedrører. Det primære formål med den nye, praktiske vejledning er at beskrive, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring om fortrolighed normalt foregår, og hvordan en virksomhed bedst afgiver sit høringssvar. Hvis en virksomhed mener, at oplysninger er fortrolige, skal den både identificere de fortrolige oplysninger og begrunde, hvorfor de er fortrolige. Herefter vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurdere, om oplysningerne er fortrolige og skal undtages fra partsaktindsigt/egenacces. Derudover giver vejledningen en kort, overordnet beskrivelse af styrelsens vurdering af fortrolighed i forbindelse med partsaktindsigt og egenacces, men den har ikke i øvrigt til formål at give en detaljeret, juridisk gennemgang af reglerne herom.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Aktindsigt
Udfald
Vejledning
Mødedato

Konkurrencelovens Tvangsindgreb

Resumé

Tænketanken Justicia har gennemført en analyse af konkurrencelovens tvangsindgreb mhp. 1) at belyse de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til den omfattende ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021, som led i implementeringen af EU-direktiv 2019/1 i dansk ret, samt 2) at analysere, om de nye konkurrenceregler i nødvendigt omfang inddrager hensynet til retssikkerheden for de virksomheder og personer, som underkastes konkurrencelovens tvangsindgreb. Lovændringen har medført meget vidtgående ændringer i den måde, overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres på, hvilket overordnet set udvider myndighedernes beføjelser og rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer. Analysen indeholder derfor adskillige anbefalinger til forbedringer af såvel regler som praksis på de områder, hvor Justitia ikke finder, at retssikkerheden for de involverede tilgodeses i tilstrækkelig høj grad. De væsentlige udvidelser af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at kontrollere og forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, som fulgte med lovændringen, stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed og domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om kontrolundersøgelser. I analysen gennemgås derfor de krav, der ifølge danske retsregler og EMD’s retspraksis vedr. EMRK artikel 8, stilles til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om kontrolundersøgelse, domstolsprøvelsen heraf og indholdet af den retskendelse, som tillader kontrolundersøgelsen. Herefter gennemgås forskellige eksempler på beslutninger og kendelser, som ifølge Justitias vurdering kun i meget ringe omfang lever op til de nævnte krav. Analysen indeholder på denne baggrund en anbefaling om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en gennemgang af praksis i forbindelse med beslutninger om kontrolundersøgelser og undersøger, i hvilket omfang beslutningerne lever op til de krav, der stilles. Analysen indeholder ligeledes anbefalinger til, hvilke elementer både styrelsens beslutning om kontrolundersøgelse og den efterfølgende retskendelse bør indeholde for fuldt ud at være i overensstemmelse med de krav, der kan udledes af danske retsregler og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8. Analysen indeholder desuden anbefalinger til, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at den oplysningspligt, der pålægges virksomheder og fysiske personer, ikke går videre end lovgivning og retspraksis tillader, men også hvordan virksomheder og fysiske personer bedst sikrer, at grænserne for deres oplysningspligt respekteres. Analysen indeholder også anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af reglerne om kære af kendelser om kontrolundersøgelser og afgørelser om selvinkriminering og legal professional privilege, da reglerne medfører en række problemer, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet ved ændringen af konkurrenceloven.

Mødedato

Transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet analysen Transaktionsomkostninger ved EU-udbud. Ordregiveres transaktionsomkostninger ved offentlige udbud udgør 1,4 procent af den samlede kontraktsum, og det tilsvarende tal for vindende tilbudsgivere er 0,5 procent. Det viser analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud”. Analysen omfatter EU-udbud, som er afsluttet i perioden januar til maj 2018, og den undersøger transaktionsomkostningerne ved udbud frem til kontraktindgåelse.

Mødedato

MEDIEREFORM 2017

Resumé

Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse af det danske mediemarked. Udover at beskrive et marked i hastigt opbrud fokucer denne navnlig på den rolle de statslige medier spiller heri, idet det gøres gældende at disse, herunder navnlig DR, fortrænger de privatejet dagbladene. Dette sker navnlig ved, hvad CEPOS kalder, en skævvridende mediestøtte til DR. På baggrund heraf anbefales en reform af mediepolitikken

Myndighed
CEPOS
Regel
off. reg.
Udfald
Rapport
Mødedato

Ny viden om SMV’ers rammevilkår ved udbud

Resumé

Som et led i debatten om konsortiedannelse i konkurrencen om offentlige opgaver, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen ”Konsortier og udbud – kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier”. Analysen giver viden om, i hvilken grad offentlige ordregivere lægger vægt på virksomhedernes omsætning og størrelse, når de sender opgaver i udbud. På den måde udgør analysen et faktuelt grundlag i debaĥen om de udfordringer, virksomheder oplever i forbindelse med konsortiedannelser ved offentlige udbud. Analysen, viser blandt andet, at i: a) 66 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om referencer som egnethedskriterium, b) 28 pct. af de begrænsede udbud sĕller ordregiver krav om omsætning som egnethedskriterium, c) 77 pct. af de begrænsede udbud lægger ordregiver vægt på referencer som udvælgelseskriterium , samt d) 19 pct. af ordregiverne lægger vægt på omsætning som et kriterium i forbindelse med udvælgelsen af de virksomheder, der skal byde på opgaven. Endelig anvendes e) omsætning som udvælgelseskriterium i samme omfang, når der er tale om udbud af rammeaftaler som i andre udbud.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder

Resumé

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønskede en analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på kommercielle markeder, herunder en vurdering af eventuelle konkurrenceforvridninger. Analysen forelå klar i maj 2016 og påpeget på udvalgte områder en række problemer, herunder konkurrencemæssige fordele knyttet til det offentlige ejerskab. Det kan fx være i form af lempeligere skatteregler eller favorable finansieringsmuligheder. Desuden kan krydssubsidiering fra en offentlig opgave til en kommerciel ydelse betyde, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Forhold, der skaber en konkurrenceforvridning, og ekskludering af potentielt mere effektive private aktører, med et tilknyttet samfundsøkonomisk tab. En række offentlige aktiviteter kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private udbydere. I analysen fokuseres primært på 1) Indtægtsdækket virksomhed (IDV), som kan udføres af statslige institutioner med hjemmel i finansloven og af statsfinansierede, selvejende institutioner med hjemmel i anden lov, og 2) Kommunal erhvervsvirksomhed med hjemmel i skreven lov eller de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er vanskeligt at opgøre det samlede omfang af disse aktiviteter, men rapporten opgør de statslige aktørers indtægtsdækket virksomhed til omkring 2,4 mia. kr. årligt. Disse aktiviteter finder overvejende sted på kommercielle markeder og primært inden for områderne videnservice og uddannelse. Der findes ikke tilsvarende kommunal opgørelser, og reelt synes kommunerne ikke at have noget overblik. Analysen fokuserer på tre områder: 1) Prissætningen af IDV og kommunal erhvervsvirksomhed, 2) Håndhævelsen af reglerne om IDV og kommunal erhvervsvirksomhed og 3) Adgangen til at udføre IDV og kommunal erhvervsvirksomhed. I forhold til prissætning påpeges det at de danske regler ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefalinger. Fx korrigeres der ikke konsekvent for de fordele, som kan være et resultat af offentligt ejerskab. Fx er danske myndigheder o.l. ikke forpligtet til at indregne en kommerciel fortjeneste i prisen på deres kommercielle ydelser. Analysen finder samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor fortjeneste de statslige aktører i praksis indregner, når de fastlægger deres priser. Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler, som implementerer OECD’s anbefalinger på området, og som sikrer, at priserne i højere grad fastsættes efter såkaldt konkurrenceneutrale principper. Derudover anbefales et mere klart håndhævelsessystemn, idet det i dag forudsætter et (kompliceret) samarbejde mellem forskellige myndigheder, herunder Statsforvaltningen, ressortministerier og KFST. Klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og ineffektivt, hvilket i sig selv medfører at virksomheder undlader at klaeg. Desuden anbefales at konkurrencemyndighedens markedsvurdering, herunder vurdering af prissætningen, er bindende for den relevante myndighed, når det er relevant for at tage stilling til aktivitetens legalitet. Konkurrencerådet anbefaler også at der nedsættes et udvalg, som opstiller klarere kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.

Mødedato

Vertical restraints: roundtable discussion and business survey

Resumé

The Competition and Markets Authority (CMA) commissioned Accent and Oxera to undertake a qualitative survey to explore businesses’ incentives to use vertical restraints and the impact of the internet on these incentives. Prior to the business survey the CMA organised a roundtable discussion with legal advisers, economic consultants and representatives of business organisations to discuss the same research questions.

Mødedato

Samlet indsats skal bidrage til bedre udbud

Resumé

I forbindelse med ikrafttrædelsen af ny udbudslov gik KFST sammen med en række organisationer mhp. at udarbejde vejledning om bedre og billigere offentlige indkøb. En vejledningsindsats målrettet offentlige indkøbere og private virksomheder. Dette omfattede bl.a. oprettelsen af en hjemmeside www.bedreudbud.dk, hvor offentlige ordregivere og virksomheder kan stille spørgsmål til KFST eksperter og finde eksempler og film om brug af loven. Endvidere vil der løbende blive lagt vejledninger ud om de konkrete muligheder i loven. Derudover var det intentionen at udgive udbudsloven i en forkortet og mere letlæselig version samtidig med at eksperter fra KFST ville rejse rundt i landet og holde møder med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at svare på spørgsmål om udbudsloven. Endelig blev der oprettet et nyhedsbrev, som der kunne tegnes abbonement på via hjemmesiden.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Udbud
Udfald
Vejledning
Mødedato

Er du opmærksom på, om din kommune yder ulovlig støtte?

Resumé

KFST havde sendt et brev til landets kommuner, hvor KFST på baggrund af to nyere konkrete afgørelser (se nedenfor), henledte opmærksomheden på, at kommunal støtte til folkeoplysning kan konflikte med kl § 11 a. Såfremt en kommune fx stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for en forening, jf. folkeoplysningsloven, skal både kommunen og foreningen være opmærksomme på, at denne indirekte støtte ikke virker konkurrenceforvridende. Det kan fx være tilfældet, hvis foreningen også driver café fra lokalerne på kommercielle vilkår, og denne cafe ikke betaler en forpagtningsafgift svarende til markedslejen. Derved kan caféen tilbyde mad til lavere priser end konkurrenterne, da den grundet støtten har færre faste omkostninger, hvorved konkurrencen forvrides. KFST havde påpeget dette den 19. juni 2015 og 2. juli 2015 overfor henholdsvis en forening og en sportshal, der modtog støtte efter folkeoplysningsloven. I den første sag bestod den mulige støtte i, at en ejendom blev stillet vederlagsfrit til rådighed for en forening og en restaurant, som drev virksomhed i foreningslokalerne. I denne sag blev kommunen selv opmærksom på, at der var tale om mulig konkurrenceforvridende støtte og ophævede på denne baggrund brugsretsaftalen vedrørende den del af ejendommen, hvor restauranten var beliggende. Ejendommen udlejes i dag på markedsvilkår til glæde for konkurrencen og kommunen. I den anden sag bestod den mulige støtte i, at caféen beliggende i hallen ikke var bortforpagtet og dermed ikke betalte en forpagtningsafgift samtidig med, at caféen tilbød private arrangementer i konkurrence med private aktører i området. De to afgørelser var vedlagt brevet i anonymiseret tilstand.