Sorter

Mødedato

Team Energies erhvervelse af 25,1 pct. af aktierne i og fælleskontrol over GP JOULE Connect

Resumé

Med transaktionen erhverver Team fælleskontrol over det selvstændigt fungerende JV GP JOULE Connect GmbH (”Connect”). Forud for transaktionen er Connect ejet af Utility og Minol Brunata, men med transaktionen opnås der fælleskontrol mellem Team, Utility og Minol Brunata. Connects primære aktiviteter omfatter indkøb og anlæg af lade-infrastruktur til elbiler samt udvikling og drift af i) ladenetværk, ii) digitale løsninger til fx delebilsservices, iii) applikationer og platforme og iv) forsyning af vedvarende energi. Team er et tysk datterselskab til DLG a.m.b.a. Team er bl.a. aktiv inden for salg af naturgas og fyringsolie til kunder i Tyskland, salg af brændstof fra tankstationer i Tyskland og salg af byggematerialer fra byggemarkeder i Tyskland. DLG a.m.b.a. er et dansk andelsselskab, der primært forhandler produkter til danske og udenlandske landmænd. Utility udbyder integrerede løsninger til produktion af energi fra solceller, vindmøller og biomasse. Utility har desuden aktiviteter relateret til produktion af varme, hydrogen og e-mobility. Utility indgår i GP JOULE Group. GP JOULE Group udvikler projekter inden for solenergi, vindenergi og biomasse for bl.a. kommuner og projektudviklere. Minol Brunata tilbyder bl.a. services relateret til fakturering af energiudgifter og rådgivning af ejendomsselskaber om digitale løsninger (herunder e-mobility). Minol Brunata indgår i Minol-Zeller Group, som bl.a. har datterselskaber beskæftiget med udvikling og salg af forbrugsmålere samt relaterede services. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Mødedato

JP/Politikens Hus A/S’ overtagelse af enekontrol med henholdsvis Dansk Avis Omdeling A/S og A/S Bladkompagniet

Resumé

Konkurrencerådet har godkendt, at JP/Politikens Hus overtager kontrollen med de to avisdistributører Dansk Avis Omdeling (DAO) og Bladkompagniet. For at opnå godkendelsen har JP/Politikens Hus afgivet tilsagn om de fremtidige priser og vilkår for distribution af dagblade i Danmark.

Mødedato

MPRC Europe Limited og Pollen Street Capitals erhvervelse af fælles kontrol med Aryza Holdings Limited

Resumé

Transaktionen omfatter at MPRC Europe Limited og Pollen Street Capitals erhverver fælles kontrol med Aryza Holdings Limited. MPRC Europe Limited er et datterselskab i Macquarie-koncernen, der udøver aktiviteter inden for asset management, finansiering, bankvirksomhed, rådgivning, risiko og kapitalløsninger inden for fordringer, aktier og handelsvarer. Macquarie-koncernen repræsenterer klienter, der er institutionelle virksomheder, privatvirksomheder, klienter inden for staten og detailklienter og modparter over hele verden. I Danmark har Macquarie en kontrollerende ejerandel i TDC-koncernen. Pollen Street Capital er et uafhængigt investeringsselskab med hovedkvarter i London. Pollen Street Capital ejer en række virksomheder med aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser og erhvervsservice. Pollen Street Capital havde ikke omsætning i Danmark i seneste regnskabsår. Aryza udbyder software-løsninger til bankverdenen herunder lånehåndtering og insolvensrelaterede software-løsninger inden for automatiserede arbejdsgange. Aryza havde ikke omsætning i Danmark i seneste regnskabsår.Da fusionen ikke gav anledninger til bekymringer blev den godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Mødedato

Actona Company A/S’ erhvervelse af 100 % af aktierne i Theca A/S

Resumé

Actona er en produktions-, design- og handelsvirksomhed inden for møbler og interiør til salg på engrosmarkedet. Actona indgår i Lars Larsen Group, som ultimativt ejes af Brunsborg-familien, efterkommere af stifteren af JYSK, Lars Larsen. Theca er en design- og produktionsvirksomhed inden for polstrede møbler til salg på engrosmarkedet. Theca specialiserer sig i produktion af polstrede møbler (sofaer, spisebords-/lænestole mm.), der sælges til forskellige møbelkæder i Danmark og udlandet. Theca har hoveddomicil i Risskov, Aarhus, men sælger sine varer til hele verden og har egen produktion på en produktionsvirksomhed i Litauen. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

NREP AB’s erhvervelse (via fonden NSF IV Holdings 2 S.à.r.l.) af 48 % af anparterne i samt fælleskontrol over K/S Ejendomsholding Banemarksvej

Resumé

Med transaktionen erhverver NSF IV Holding 2 S.à.r.l., administreret af NREP AB (”NREP”), 48 pct. af anparterne i K/S Ejendomsholding Banemarksvej (”Selskabet”), hvorved NREP samtidig får fælleskontrol over Selskabet sammen med Topdanmark Ejendom A/S (”Topdanmark”) og AG Investments A/S (”AGI”). Selskabet er forud for fusionen ejet af Topdanmark med 40 pct. og af AGI med 60 pct. Efter fusionen vil Selskabet være ejet af Topdanmark med 40 pct., mens AGI og NREP indirekte vil besidde hhv. 12 pct. og 48 pct. af anparterne gennem deres nyetablerede selskab AGI-NREP, som AGI og NREP har fælleskontrol over. NREP AB, der administrerer NSF IV-Fonden, er en registreret fond-manager, hvis formål er at investere i, forvalte og udvikle ejendomme i Norden. NREP AB er ejet 100 pct. af NREP A/S, der bl.a. er ejet af TBL Holding ApS og Novo Nordisk Fonden. NREP har over 4,5 mio. m2 ejendomme i Norden, hvor størstedelen er inden for kerneområderne bolig, logistik, plejehjem og kontorer. Topdanmark Ejendom A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Topdanmark Livsforsikring A/S og har som sin primære aktivitet at foretage investeringer i, samt administrere ejendomme for Topdanmark Livsforsikring A/S og Topdanmark Forsikring A/S. Topdanmark investerer erhvervs- og boligejendomme i hovedstadsregionen og de større danske byer med henblik på udlejning. AG Investments A/S er 100 pct. ejet af AG Gruppen A/S, der er et fullservice ejendomsudviklingsselskab, som udvikler og opfører bolig- og erhvervsejendomme. K/S Ejendomsholding Banemarksvej er et kommanditselskab stiftet med det formål at eje, drive, udvikle og helt/delvist at sælge private udlejningsboliger på Banemarksvej, beliggende på tværs af grænsen mellem Glostrup Kommune og Brøndby Kommune. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

TA-Logistics A/S’ erhvervelse af fælles kontrol over Kaj Madsen Fjelstrup A/S samt dettes datterselskaber

Resumé

Transaktionen omfatter at TA-Logistics A/S’ erhverver fælles kontrol over Kaj Madsen Fjelstrup A/S samt dettes datterselskaber Kaj Madsen Fjelstrup A/S er inden fusionen ejet af tre personer gennem disses respektive 100 pct. ejede holdingselskaber. De nuværende ejere er Andreas Fristoft (Fristoft Holding ApS) med 45 pct., Jens Andersen (Jens Andersen Holding, Kolding ApS) med 45 pct. og Jens Peder Jensen (J. P. Holding ApS) med 10 pct. Fusionen indebærer, at TA-Logistics A/S erhverver 50 pct. af aktierne i Kaj Madsen Fjelstrup A/S, idet Andreas Fristoft og Jens Andersen hver især sælger en aktiepost på 25 pct. til TA-Logistics A/S. De tre nuværende ejere vil fortsat samlet eje de resterende 50 pct. af aktierne og gennem deres holdingselskaber have ejerandele på hhv. 20 pct., 20 pct. og 10 pct. TA-Logistics vil ligeledes eje 50 pct. af anparterne i KM Property and Assets ApS, mens de resterende anparter vil være ejet (gennem deres respektive holdingselskaber) af Andreas Fristoft (25 pct.) og Jens Andersen (25 pct.). TA-Logistics A/S er et holdingselskab for alle logistik-relaterede virksomheder, som er helt eller delvist ejet af selskabet Holtshøjens Holding A/S og dermed familien Stæhr Andersen. Den største virksomhed ejet af TALogistics A/S er transportvirksomheden Frode Laursen A/S, der i en vis udstrækning har aktiviteter, der overlapper med Kaj Madsen Fjelstrup A/S. Kaj Madsen Fjelstrup A/S er en transportvirksomhed, der udelukkende har fokus på international transport, det vil sige transporter som kører fra et land til et andet. En stor del af transporterne har Danmark som afgangs- eller ankomstland, men virksomheden udfører også transporter, der ikke involverer kørsel til eller fra Danmark. Virksomheden tilbyder kun transport i køletrailere. Andreas Fristoft, Jens Andersen og Jens Peder Jensen er medejere af og arbejdsmæssigt tilknyttet Kaj Madsen Fjelstrup A/S.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

SAMEJI og NRGi Administrations erhvervelse af fælleskontrol med vindmølleog solcelleparker

Resumé

Ved transaktionen etableres det selvstændigt fungerende joint venture selskab NRGI Renewables A/S, som SAMEJI og NRGi Administration opnår fælles kontrol med. Som led i transaktionen foretager NRGi Administration et apportindskud af bl.a. en række datterselskaber, der er ejere eller medejere af en række vindmølle- og solcelleparker samt en pipeline af en igangværende udviklingsportefølje af vindmølle- og solcelleparker. Joint venturets aktivitetsområde vil være inden for produktion og engrossalg af el fra vindmølle- og solcelleparker. SAMEJI er enekontrolleret af Sampension Livsforsikring A/S (”Sampension”) og oprettet til brug for investeringer indenfor ejendomme og infrastruktur generelt. Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. Sampension er bl.a. også aktiv inden for fast ejendomsområdet i form af udlejningsaktivitet både til private og erhverv. NRGi Administration er enekontrolleret af NRGi a.m.b.a. (”NRGi”) og er holding- og administrationsselskab for en række datterselskaber i NRGikoncernen. NRGi-koncernen er forud for transaktionen aktiv inden for en række forskellige forretningsområder, herunder produktion og engrossalg af el, indkøb af el, detailsalg af el, distribution af el, elinstallation, energirådgivning og bygherrerådgivning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Mødedato

Klesch Refining Denmark ApS’ erhvervelse af enekontrol med Equinor Refining Denmark A/S

Resumé

Transaktionen finder sted ved en aktieoverdragelse, hvor Klesch Refining Denmark ApS’ erhverver 100 pct. af aktiekapitalen i Equinor Refining Denmark A/S. Klesch Refining Denmark ApS’ opnår herved enekontrol over Equinor Refining Denmark A/S. Equinor Refining Denmark A/S er aktiv med produktion og salg af raffinerede olieprodukter, herunder diesel, butan, propan, nafta, petroleum, brændselsolie, isomerat og vakuum gasolie. Equinor Refining Denmarks aktiver omfatter et olieraffinaderi i Kalundborg. Equinor Refining Denmark sælger primært olieprodukter i Skandinavien og Nordvesteuropa. Klesch Refining Denmark ApS er ejet af Klesch Group Limited, som har aktiviteter vedrørende produktion og salg af raffinerede olieprodukter, kemikalier og metaller, samt handel med øvrige råvarer og investering i en række sektorer inden for olie, gas, kemikalier, minedrift, metaller, energi og papir. Klesch Group Limited ejer bl.a. et raffinaderi og en petrokemisk fabrik i Heide i Tyskland. Klesch Group Limited har endvidere selskaber i Schweiz og England, som understøtter aktiviteterne i Heide. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

AMPH Invest A/S’ erhvervelse af NCS International A/S

Resumé

Transaktionen indebærer, at APMH Invest A/S' 100 pct. ejede datterselskab, APMH Invest XVII ApS, erhverver 100 pct. af aktierne i og således enekontrol med NCS International A/S fra K. Nissen International A/S. NCS International A/S er aktiv inden for udvikling og salg af kundetilpassede kølekomponenter, systemer og moduler til brug for vedvarende energi (vindmøller og solcelleparker) og industrielle formål. APMH Invest A/S er A.P. Møller Holding A/S' investeringsselskab, og ejer en række selskaber med forskellige aktiviteter, herunder bl.a. Maersk Tankers A/S, Maersk Product Tankers A/S, The Drilling Company of 1972 A/S (Maersk Drilling), KK Wind Solutions A/S, A.P. Møller Capital P/S og Faerch Group A/S, samt 21,3% af aktierne i Danske Bank. A.P. Møller Holding A/S kontrollerer endvidere logistik- og transportvirksomheden A.P. Møller-Maersk A/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt