Sorter

Mødedato

Er du opmærksom på, om din kommune yder ulovlig støtte?

Resumé

KFST havde sendt et brev til landets kommuner, hvor KFST på baggrund af to nyere konkrete afgørelser (se nedenfor), henledte opmærksomheden på, at kommunal støtte til folkeoplysning kan konflikte med kl § 11 a. Såfremt en kommune fx stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for en forening, jf. folkeoplysningsloven, skal både kommunen og foreningen være opmærksomme på, at denne indirekte støtte ikke virker konkurrenceforvridende. Det kan fx være tilfældet, hvis foreningen også driver café fra lokalerne på kommercielle vilkår, og denne cafe ikke betaler en forpagtningsafgift svarende til markedslejen. Derved kan caféen tilbyde mad til lavere priser end konkurrenterne, da den grundet støtten har færre faste omkostninger, hvorved konkurrencen forvrides. KFST havde påpeget dette den 19. juni 2015 og 2. juli 2015 overfor henholdsvis en forening og en sportshal, der modtog støtte efter folkeoplysningsloven. I den første sag bestod den mulige støtte i, at en ejendom blev stillet vederlagsfrit til rådighed for en forening og en restaurant, som drev virksomhed i foreningslokalerne. I denne sag blev kommunen selv opmærksom på, at der var tale om mulig konkurrenceforvridende støtte og ophævede på denne baggrund brugsretsaftalen vedrørende den del af ejendommen, hvor restauranten var beliggende. Ejendommen udlejes i dag på markedsvilkår til glæde for konkurrencen og kommunen. I den anden sag bestod den mulige støtte i, at caféen beliggende i hallen ikke var bortforpagtet og dermed ikke betalte en forpagtningsafgift samtidig med, at caféen tilbød private arrangementer i konkurrence med private aktører i området. De to afgørelser var vedlagt brevet i anonymiseret tilstand.

Mødedato

Vejledning om retten til et mundtligt indlæg for Konkurrencerådet

Resumé

Vejledning om retten til et mundtligt indlæg for Konkurrencerådet. Hvis en virksomhed vælger at afgive et mundtligt indlæg, sker det på et møde i Konkurrencerådet efter, at virksomheden har afgivet et skriftligt høringssvar. Som udgangspunkt træffer Konkurrencerådet først på et efterfølgende møde afgørelse i sagen.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Proces
Udfald
Vejledning
Mødedato

Det kan betale sig – men vi skifter sjældent leverandør

Resumé

I samarbejde med Megafon fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en undersøgelse, der viste, at kun 1/4 af danskerne havde skiftet leverandør på 13 forskellige områder indenfor de sidste 2 år, til trods for at 94% af dem, som skiftede forsikringsselskab, og 85% af dem, som skiftede bank, fik bedre vilkår og/eller pris. Undersøgelsen vidste desuden, at antallet var markant lavere ved skift af bank og tandlæge. Styrelsen valgte derfor at opfordre forbrugerne til at være mere kritiske og i højere grad skifte leverandører, da dette ville skabe en mere effektiv konkurrence på markederne.

Myndighed
Styrelsen
Regel
forbruger
Udfald
Vejledning
Mødedato

Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger

Resumé

KFST udsendte en vejledning til kommunerne om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger, som har krav på støtte efter folkeoplysningsloven. Vejledningen tog udgangspunkt i danse- og fitnessforeningerne. Til støtte for vejledningen fik styrelsen udarbejdet en undersøgelse om omfanget og effekterne af den offentlige støtte af Copenhagen Economics. Styrelsen lagde i sin vejledning vægt på, at kommunerne skulle være opmærksomme på, at støtten ikke blev så høj, at private virksomheder enten valgte at trække sig fra markedet eller ikke forsøgte at trænge ind på markedet, da udbuddet af aktiviteter samlet set ville falde. Særligt yderområderne ville være disponerede for denne effekt.