Sorter

Mødedato

Fusion mellem Sparekassen Himmerland A/S og Sparekassen Hobro

Resumé

Sagen vedrører Sparekassen Himmerland A/S’ overtagelse af Sparekassen Hobro. Transaktionen finder sted som en selskabsretlig fusion mellem Sparekassen Himmerland A/S og Sparekassen Hobro, med Sparekassen Himmerland A/S, som det fortsættende selskab. Den fusionerede enhed vil efterfølgende operere under navnet Jutlander Bank. Sparekassen Himmerland A/S leverer traditionelle finansielle ydelser inden for privat, erhverv og investeringer og har 263 medarbejdere. Koncernen er også aktiv inden for udlejning af fast ejendom m.v. Sparekassen Hobro leverer traditionelle finansielle ydelser inden for privat, erhverv og investeringer og har 175 medarbejdere. Koncernen er også aktiv inden for udlejning og finansiering af fast ejendom samt leasing. Transaktionen medfører endvidere, at den fusionerede enhed, efter det oplyste, erhverver fælles kontrol med selskabet Amanah Kredit A/S, idet Sparekassen Hobro, før transaktionen, udøver fælleskontrol over selskabet sammen med den Jyske Sparekasse og Sparekassen Vendsyssel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Rådet
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Mødedato

Indskærpelse om ikke at udveksle informationer om priser

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde modtaget en klage over konkurrencebegrænsning på markederne for planteværn, gødning, foder og premix, og gennemførte en kontrolundersøgelse den 29. januar 2013. Materialet, fremskaffet her, indikeret at der havde fundet en vis dialog sted mellem virksomheden og dens konkurrenter, herunder om priser og kunder samt muligvis priskoordinering og kunde/markedsdeling. Styrelsen fandt dog ikke tilstrækkelig grundlag for at åbne en sag og valgte i stedet at udstede en indskærpelse. Det er uklart hvorfor KFST samme dag udsendte to identiske udtalelser, alene forskellige i forhold til overskriften.

Mødedato

Indskærpelse om ikke at udveksle informationer om priser samt om ikke at aftale deling af kunder

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde modtaget en klage over konkurrencebegrænsning på markederne for planteværn, gødning, foder og premix, og gennemførte en kontrolundersøgelse den 29. januar 2013. Materialet, fremskaffet her, indikeret at der havde fundet en vis dialog sted mellem virksomheden og dens konkurrenter, herunder om priser og kunder samt muligvis priskoordinering og kunde/markedsdeling. Styrelsen fandt dog ikke tilstrækkelig grundlag for at åbne en sag og valgte i stedet at udstede en indskærpelse. Det er uklart hvorfor KFST samme dag udsendte to identiske udtalelser, alene forskellige i forhold til overskriften.

Mødedato

Vejledende udtalelse om Nordjyllands Pelsdyravlerforenings aftalekompleks for bekæmpelse af plasmacytose

Resumé

Delvis som opfølgning på ældre sag (Rådsmødet 31/08-2005) havde en advokat henvendt sig til KFST mhp. at få vejledning omkring lovligheden af et branchetiltag rettet mod at bekæmpe sygdom blandt minkdyr. Tilbage i 2005 havde Konkurrencerådet indrømmet en midlertidig fritagelse jf. konkurrencelovens § 8 til en horisontal prisaftale. Jf. denne ville salget af minkfodder blive pålagt et ekstragebyr på DKK 5 pr kg, der ville blive indbetalt til en fond. Herfra kunne der indrømmes støtte til minkavlere, som blev nød til at dræbe sin besætning grundet sygdomsudbrud. Mhp. at undestøtte ordningen var det aftalt at boycutte minkavlere, der ikke deltog heri, hvilket rådet i 2005 havde fundet foreneligt med konkurrencelovens §§ 6 og 11. Ordningen var dog aldrig realiseret og i stedet havde parterbe udarbejdet en ny ordning. Under denne ville erstatningen blive udbetalt via en forsikringsordning i regi af brancheforeningen, hvorfor der i princippet ikke længere bestod nogen horisontalt prisaftale. Den kollektiv boycut var dog videreført, men KFST fandt fortsat at dette var foreneligt med konkurrencelovens §§ 6 og 11.

Mødedato

TDC's priser på bredbånd

Resumé

På baggrund af klager åbnede KFST en misbrugssag mod TDC A/S for et muligt margin squeeze på bredbåndsmarkedet. Nærmere bestemt forholdet mellem engrosprisen for netadgang og detailprisen for bredbånd. Analysen tog udgangspunkt i netadgang via kobbernettet, idet KFST ikke anså alternativerne kommercielt modne. Også selvom Erhvervsstyrelsens delvis gjorde dette i sine markedsanalyser jf. Teleloven. TDC indtog derfor (formentlig) en dominerende stilling i forhold til engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, inklusiv de tre mulige underopdelinger (se pkt. 232 og 250-256) samt detailmarkedet for bredbåndsprodukter. I forhold til det eventuelle misbrug tog KFST udgangspunkt i den med Telefonica opstillet misbrugstest (se pkt. 267-271), herunder principper for beregning af det dominerende selskabs omkostninger og indtægter samt den lige så effektive konkurrents (AEC testen) evne til at forblive profitabel. TDC imødekom dog styrelsens betænkeligheder inden der var truffet formel afgørelse ved at afgive tilsagn om hvert år, de næste fem år, at afgive dokumentation for prisforskellen mellem detail- og engrokobber. Styrelsen gjorde herefter tilsagnet bindende efter KL § 16 a, stk. 1 og lukkede sagen. Der er flere interessant elementer i afgørelse, der indiker KFST tilgangs til en margin squeeze sag. Fx kooriger KFST ikke for stordriftsfordele (economics of scale) (pkt. 293), men derimod for samdriftsfordele (economics of scope) når TDC udbyder flere produkter til samme slutkunde (pkt. 303 og 310) og derved sparer en række omkostninger. Omkostninger, som konkurrenterne, med en smaldere produktserie ofte vil have. Herefter opstilles en test hvor TDC' omkostninger opgøres som TDC LRAIC-downstream korrigeret for economics of scope tillagt de engrospriser TDC opkræver for at levere engrosadgang til konkurrenterne (pkt. 317 og 328). Det sidste uanset at TDC reelle engrosomkostning var lavere. I forhold til indtægterne blev disse beregnet efter to metoder (pkt. 329) herunder period-by-period metoden og discounted cash flow metoden. Under den første opgøres indtægter og udgifter løbende, mens den sidste rummer en tilbagediskontering af indtægterne baseret på et skøn. Endelig noter KFST at der bør testet med udgangspunkt i et forventet gennemsnitskundeforhold på 4 år (377). EU-Kommissionen har testet med udgangspunkt i 3 og 5 år (pkt. 337 og 368) og Erhvervsstyrelsen tester med udgangspunkt i 4 år (pkt. 368). Da sagen lukkes ved tilsagn afsluttes beregningerne ikke om det forbliver derved åbent om TDC havde iværksat en margin squeeze. Heri tillige om der skulle testes seperat for hver af de tre engrosprodukter, som kan danne grundlag for engrosadgang omfattende (i) rå-kobber og delt rå-kobber (ii) Bitstream access (BSA) og (iii) TDC Bredbånd Basic. En konkurrent vil ofte starte med det mest simple engrosprodukt, her TDC Bredbånd basis, og gradvis aftage mere avanceret engroprodukter indtil denne kan aftage rå-kobber i hele landet. En strategi omtalt som invest ladder og generelt indbygget i sektorreguleringen. KFST undersegmentering på de tre produkter (pkt. 183-193) indiker at dette var intentionen såfremt sagen var ført videre.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11
Udfald
Tilsagn
Mødedato

Ejendomsmæglerkæden BoligOne's kædekoncept

Resumé

Konkurrencerådet fandt, at kædesamarbejdet BoligOnes vilkår om fast salærtaskt var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk .1, idet kæden bestod af økonomisk uafhængige ejendomsmælgere. Rådet fandt endvidere ikke godtgjort, at der kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, hvorfor Konkurrencerådet udstedte påbud til BoligOne om at stoppe med at kræve et fast salærtakst.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Påbud
Mødedato

Dansk Byggeri Stilladssektionens anmeldeordning

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt, at en anmelderorgning for bydere på stilladsarbejde, kunne have uniformerende virkning. Ordningen havde tidligere været godkendt af Konkurrencerådet, men efter genovervejelse fandt styrelsen, at der var stor risiko for, at informationsudveksklingen ville kunne uniformere priserne på fremtidige udbud, idet de andre byderes bud blev tilgængelige efter anmeldelsen af et bud. Styrelsen fandt derfor, at ordningen var omfattet af forbuddet i KL § 6, stk. 1. Dansk Byggeri afgav tilsagn om, at stoppe ordningen og fremover ikke at medvirke til at der skete en informationsudveksling mellem konkurrenter. Styrelsen gjorde tilsagnet bindende efter kl § 16 a, stk. 1.

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 6
Udfald
Tilsagn
Mødedato

DLA Foods Holding A/S’ erhvervelse af enekontrol over Hedegaard Foods A/S

Resumé

Sagen vedrørte f DLA Foods Holding A/S’ erhvervelse af enekontrol over Hedegaard Foods A/S. Den anmeldte fusion vedrører DLA Foods erhvervelse af 100 % af aktiekapitalen i Hedegaard Foods A/S med underliggende datterselskaber og aktiviteter. Forinden fusionens gennemførelse ejer Dan Agro Holding A/S (herefter kaldet ”Dan Agro” ) 100 % af aktiekapitalen i Foods, der således er et helejet datterselskab. DLA Foods er stiftet i forbindelse med denne fusion og er ejet af Danish Agro A.m.b.A. (herefter kaldet ”DA”) og Vestjyllands Andel A.m.b.A. (herefter kaldet ”VA”). DA er moderselskab til DLA Foods med en ejerandel på 77,7 %, mens VA har en ejerandel på 22,3 %. DA er Danmarks næststørste grovvareselskab. DA er et andelsselskab med 10.500 medlemmer. DA opkøber korn og forsyner landmænd i hele Danmark med foderstoffer, gødning, planteværn, såsæd og premix- og mineralblandinger m.v. VA er et andelsejet grovvareselskab med rod i det midt- og vestjyske område. VA sælger foder, råvarer, gødning, planteværn og såsæd, samt udfører landbrugsrelateret rådgivning til landmændene. VA er medlem af DLA bl.a. sammen med DA. Dan Agro ejes af DA, VA, Pajbjerg Fonden, Scanola, Vilomix, DLA Agro og Yara. Dan Agro har ingen selvstændige aktiviteter udover aktiviteter via sit ejerskab af Hedegaard A/S (herefter kaldet ”Hedegaard”) og Foods. Foods udøver aktiviteter inden for produktion og salg af skalæg samt forarbejdede æggeprodukter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Mødedato

The Pros and Cons of Counterfactuals

Resumé

The Swedish Competition Authority organized an international seminar in Stockholm on the 6th December 2013. Invited speakers and opponents gave their presentations on the topic: "The Pros & Cons of Counterfactuals". The former chief economist of the Swedish Competition Authority, Professor Sten Nyberg (Stockholm University), was the moderator of the event. Professor Nyberg kicked off the proceedings by stressing the importance of counterfactual analysis in instances such as the recent Telia-Sonera case as well as cautioning the audience of the caveat that a casual application of counterfactual analysis may easily lead to too many degrees of freedom (economics jargon for “too many scenarios to choose from”).

Myndighed
KKV
Regel
Rapport
Udfald
Rapport
Mødedato

DCC Energi Danmark A/S' overtagelse af Shells aktiviteter inden for salg af naturgas

Resumé

Sagen vedrører DCC Energi Danmark A/S' overtagelse af Shells aktiviteter inden for salg af naturgas til industrielle og kommercielle kunder i Danmark. DCC Energi Danmark A/S overtager de aktiver, der er nødvendige for at kunne drive de fra Shell overtagne forretningsaktiviteter videre, og vil fortsætte med at levere naturgas til Shells nuværende kunder. DCC Energi Danmark A/S er et datterselskab af DCC Holding A/S, der er kontrolleret af DCC plc, som er en irsk virksomhed, der er børsnoteret i London. DCC Energi Danmark A/S er et kommercielt salgsselskab for DCC-koncernens aktiviteter Danmark. DCC Energi Danmarks aktiviteter omfatter levering af benzin, diesel, smøremidler såvel som naturgas til detail og til industrielle og kommercielle kunder. Shells nuværende industrielle og kommercielle naturgas kundeportefølje og de dertil knyttede medarbejdere udgør Shells nuværende forretningsaktiviteter inden for dette område Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7.