Sorter

Mødedato

Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder

Resumé

Den daværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønskede en analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på kommercielle markeder, herunder en vurdering af eventuelle konkurrenceforvridninger. Analysen forelå klar i maj 2016 og påpeget på udvalgte områder en række problemer, herunder konkurrencemæssige fordele knyttet til det offentlige ejerskab. Det kan fx være i form af lempeligere skatteregler eller favorable finansieringsmuligheder. Desuden kan krydssubsidiering fra en offentlig opgave til en kommerciel ydelse betyde, at prisen ikke dækker omkostningerne ved at producere ydelsen. Forhold, der skaber en konkurrenceforvridning, og ekskludering af potentielt mere effektive private aktører, med et tilknyttet samfundsøkonomisk tab. En række offentlige aktiviteter kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private udbydere. I analysen fokuseres primært på 1) Indtægtsdækket virksomhed (IDV), som kan udføres af statslige institutioner med hjemmel i finansloven og af statsfinansierede, selvejende institutioner med hjemmel i anden lov, og 2) Kommunal erhvervsvirksomhed med hjemmel i skreven lov eller de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er vanskeligt at opgøre det samlede omfang af disse aktiviteter, men rapporten opgør de statslige aktørers indtægtsdækket virksomhed til omkring 2,4 mia. kr. årligt. Disse aktiviteter finder overvejende sted på kommercielle markeder og primært inden for områderne videnservice og uddannelse. Der findes ikke tilsvarende kommunal opgørelser, og reelt synes kommunerne ikke at have noget overblik. Analysen fokuserer på tre områder: 1) Prissætningen af IDV og kommunal erhvervsvirksomhed, 2) Håndhævelsen af reglerne om IDV og kommunal erhvervsvirksomhed og 3) Adgangen til at udføre IDV og kommunal erhvervsvirksomhed. I forhold til prissætning påpeges det at de danske regler ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefalinger. Fx korrigeres der ikke konsekvent for de fordele, som kan være et resultat af offentligt ejerskab. Fx er danske myndigheder o.l. ikke forpligtet til at indregne en kommerciel fortjeneste i prisen på deres kommercielle ydelser. Analysen finder samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor fortjeneste de statslige aktører i praksis indregner, når de fastlægger deres priser. Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler, som implementerer OECD’s anbefalinger på området, og som sikrer, at priserne i højere grad fastsættes efter såkaldt konkurrenceneutrale principper. Derudover anbefales et mere klart håndhævelsessystemn, idet det i dag forudsætter et (kompliceret) samarbejde mellem forskellige myndigheder, herunder Statsforvaltningen, ressortministerier og KFST. Klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og ineffektivt, hvilket i sig selv medfører at virksomheder undlader at klaeg. Desuden anbefales at konkurrencemyndighedens markedsvurdering, herunder vurdering af prissætningen, er bindende for den relevante myndighed, når det er relevant for at tage stilling til aktivitetens legalitet. Konkurrencerådet anbefaler også at der nedsættes et udvalg, som opstiller klarere kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.

Mødedato

Betænkning 1297/1995 – Konkurrencelovgivningen i Danmark

Resumé

Betænkning 1297/1995 – ”konkurrencelovgivningen i Danmark” dannede grundlag for den i 1997 vedtagne konkurrencelov, dvs. den første moderne EU-konforme konkurrencelov i Danmark. Betænkningen beskriver de grundlæggende elementer i konkurrencelovgivningen, og synes navnlig i de tidligere år at være anvendt forholdsvis mekanisk.

Myndighed
Betænkning
Regel
Betænkning
Udfald
Betænkning