Mødedato

Volkswagen AG’s køb af Navistar Int. Corp.

Resumé

Transaktionen omfatter at TRATON SE køberg Navistar Int. Corp. TRATON er kontrolleret af Volkswagen AG og udgør Volkswagenkoncernens lastbils- og busvirksomhed. TRATON producerer og sælger erhvervskøretøjer, herunder varevogne, mellemstore lastbiler, tunge lastbiler og busser, via sine mærker MAN, Scania og Volkswagen Caminhões e Ônibus. TRATON tilbyder også digitale tjenester via mærket RIO. Volkswagen-koncernen er aktiv på verdensplan blandt andet inden for udvikling, fremstilling, markedsføring og salg af personbiler, lette erhvervskøretøjer, lastbiler, busser, turistbusser, chassis til busser, dieselmotorer, motorcykler, reservedele og tilbehør samt inden for distribution af køretøjer. Navistar er et børsnoteret selskab (New York Stock Exchange), som producerer mellemstore og tunge lastbiler, bybusser og dieselmotorer til bl.a.
erhvervskøretøjer og personbiler, erhvervs- og passagerskibe og landbrugsmaskiner i Nord- og Sydamerika. Navistar tilbyder også lastbil- og motorreservedele og finansieringstjenester. Navistar er ikke aktiv i Danmark og har yderst begrænsede aktiviteter i Europa. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Samhandel
Ikke relevant