Konkurrencestyrelsen fandt, at TV2’s samlede progressive årsrabatsystem for reklametid var misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11 og EF-art. 82 (nu 102). TV2’s enkelte rabatordning fandtes ikke i sig selv at være konkurrenceforvridende, men samlet set blev marginalprisen på reklametid presset betydeligt under gennemsnitsprisen, hvorfor konkurrenterne måtte tilbyde en langt lavere gennemsnitspris for at være konkurrencedygtige. Dette ville betyde, at konkurrenterne ville have svært ved at konkurrere på programfladen, grundet den lavere indtjening fra reklameindtægter. Konkurrencerådet udstedte påbud til TV2 om at ophøre med at anvende den progressive årsrabat. Konkurrenceankenævnet underkendte afgørelsen, da nævnet ikke anså de anvendte rabatter som ubetinget usædvanlige og egnede til at medføre en foreclosure af markedet. Afgørelsen blev herefter delvis ophævet. Den oprindelige klager (Viasat Broadcating) indbragte dette for landsretten, der fandt rabatterne loyalitetsskabende og dermed uforenelige med konkurrencelovens § 11, stk. 1, og EF-traktatens artikel 82 (nu 102). Derved underkendte landsretten Konkurrenceankenævnets afgørelse. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse af de samme begrundelser som landsretten (dissens 3/2). Mindretallet stemte dog for at underkende landsrettens afgørelse under henvisning til Konkurrenceankenævnets bedre forudsætninger for at bedømme dette end domstolene. Biintervention for Ankenævnet tilladt. Spørgsmål om aktindsigt i yderligere dokumenter blev afvist af konkurrenceankenævnet ved kendelse af 20/12-05. TV stationerne Discovery og TV3 rejste herefter krav om erstatning. Sagen med Discovery blev forligt i 2021.
Mødedato: 21-12-2005
TV2’s Priser og betingelser II
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl § 11
Udfald
Påbud
Opfølgninger
Erstatning?
Litra
§ 11 og artikel 102
Skadesteorier
Ekskluderende rabat
Brancher
Radio/TV
Samhandeler
Ja
Metoder
Udbuds, og efterspørgselsessubstitution
Produktmarkeder
Landsdækkende reklamer på tv