Mødedato

TV2's Priser og betingelser I

Resumé

Konkurrencestyrelsen fandt, at TV2 havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for salg af reklametid af landsdækkende tv-reklamer. Konkurrencestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at TV2 i en årrække havde en markedsandel på over 50%, og at TV2 var den eneste kanal, der var landsdækkende. Misbruget bestod i TV2's årsrabatter, hvorved der blev givet progressivt stigende rabatter ved øget volume, samt et forbud mod at videresælge reklametid. Rabatordningen sammen med forbuddet mod videresalg diskriminerede endvidere mindre selskaber. Desuden blev det også anset for et misbrug, når ekstra rabatydelser blev betinget af mindst samme omsætning hos TV2 som tidligere. Konkurrencerådet udstedte derfor påbud til TV2 om, at årsrabatten, omsætningsrabatten og forbuddet imod videresalg var i strid med forbuddet i KL § 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2. Sagen om TvDanmarks klagestatus ikke udskilt til selvstændig prøvelse ved ankenævn, jf. kendelse af 11/4-01, der også afviste opsættende virkning. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse vedrørende TV2/Danmarks vilkår ”1:1 og 2:1 pakkerne” om ekstra rabat ved en omsætning hos TV2, som er uændret eller større sammenlignet med tidligere. I øvrigt ophævede ankenævnet den påklagede afgørelse. Klager indbragte dette for Østre Landsret ved stævning af 22. maj 2002, men det er uklart, hvordan denne sag endte. Rådet åbnede en ny sag mod TV 2 i 2005 (21/12-2005).

Myndighed
Rådet
Regel
kl § 11
Udfald
Påbud
Opfølgning
Retssag
Litra
§11, stk. 3, nr. 3
Type
Vertikal
Branche
Radio/TV
Samhandel
Ikke angivet
Metode
SSNIP