Mødedato: 02-07-2020

TopCap FlexoPrint ApS og CapHold FlexoPrint ApS

Resumé

Transaktionen vil ske ved, at IK-gruppen gennem et porteføljeselskab, Optimum Group B.V., erhverver enekontrol med TopCap og FlexoPrint. To af FlexoPrints nuværende ejere vil foretage en mindre reinvestering direkte eller indirekte i Optimum-Gruppen, uden derved at erhverve kontrol over selskabet. FlexoPrint gruppen er primært aktiv på markedet for produktion og salg af forskellige typer af etiketter og i et mindre omfang inden for tryk af billetter og tynde kartonprodukter samt produktion og salg af fleksible folier. FlexoPrint er hovedsageligt aktiv i Danmark, men leverer også etiketter til de øvrige skandinaviske lande og har to datterselskaber i Tyskland. FlexoPrints kunder består primært af producenter af føde- og drikkevarer, større detailkæder samt forhandlere af etiketter. IK–gruppen er en private equity fond, der primært investerer i små- og mellemstore virksomheder på tværs af Nordeuropa, herunder Benelux, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Norden og England. IK-gruppens G2342porteføljeselskab, Optimum-gruppen, er aktiv på markedet for produktion og salg af forskellige typer af etiketter og på markedet for produktion og salg af fleksible emballage produkter. Optimum-gruppen er ikke lokalt til stede i Danmark og havde et mindre salg til danske kunder i 2019. Som følge heraf var transaktionen både horisontal og vertikal. De kombineret markedsandele var dog under 15 pct. i Danmark på de horisontalt påvirkede markeder og under 25 % på de vertikalt påvirkede markeder. Fusionen kunne derfor godkendes efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12 c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen