Mødedato: 29-08-2018

Teller

Resumé

Konkurrencerådet fandt, at Teller i perioden 2012 til 2016 misbrugte sin dominerende stilling via en kombination af loyalitetsrabatter og bestemmelser om eksklusivitet i kontrakter med sine største kunder. Teller var i perioden datterselskab i Nets-koncernen og den største indløser af internationale betalingskort i Danmark. En kortindløser er nødvendig for, at en butik eller en anden erhvervsdrivende kan tage imod betalingskort, og butikken betaler kortindløseren et gebyr pr. transaktion, mod at kortindløseren blandt andet sørger for, at pengene kommer fra kundens konto til butikkens. Tellers markedsandel er ikke angivet i afgørelsen, men betegnes som meget dominerende. I forbindelse hermed afvises det, at konto-til-konto overførsler, direkte debitering, girokort og kontanter indgår i det samme marked. Derimod holdes det åbent, om mobilbetaling er et alternativ. Markedet skulle endvidere afgrænses nationalt. I forhold til misbruget analyseres det efter traditionel praksis, dvs. Hoffmann-La Roche, Tomra og Post Danmark II. Efter en egnethedsanalyse fandt Rådet, at adfærden var egnet til at afskærme markedet, samt at Teller ikke havde fremlagt argumenter, der understøttede andet. Teller havde fremlagt en økonomisk analyse, men Rådet fandt ikke, at denne anfægtede konklusionen. Et spørgsmål om aktindsigt blev afgjort af ankenævnet den 21/3-2019, men indbragt for Sø & Handelsretten (dom af 11 MAJ 2020) og herefter Østre Landsret (dom af 5 maj 2022), der begge stadfæstet ankenævnets kendelse. Hovedsagen blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet 23/9-2019 og herefter politianmeldt. I sin kendelse antager ankenævnet, at der ikke er pligt til at gennemføre en AEC test, når adfærden i øvrigt synes egnet til at medføre en ekskludering. Dette bør dog læses i tilknytning til den konkrete sag, hvor Teller ikke havde fremlagt analyser, der indikerede andet. Sagen er indbragt for Sø & Handelsretten, der ved kendelse af 23/2-2021 afviste at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen om AEC-spørgsmålet. 21/5-2021 meddelte SØIK, at man havde rejst tiltale mod NETS.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl § 11

Udfald

Problem

Opfølgninger

Politianmeldt

Litra

§ 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1 og artikel 102, litra a

Skadesteorier

Ekskluderende rabat

Samhandeler

Ja

Metoder

Udbuds, og efterspørgselsessubstitution

Produktmarkeder

Markedet for indløsning af betalingskort samt mobilbetalingsløsninger i den fysiske hande