Mødedato: 21-12-2021

Team Energies erhvervelse af 25,1 pct. af aktierne i og fælleskontrol over GP JOULE Connect

Resumé

Med transaktionen erhverver Team fælleskontrol over det selvstændigt fungerende JV GP JOULE Connect GmbH (”Connect”). Forud for transaktionen er Connect ejet af Utility og Minol Brunata, men med transaktionen opnås der fælleskontrol mellem Team, Utility og Minol Brunata. Connects primære aktiviteter omfatter indkøb og anlæg af lade-infrastruktur til elbiler samt udvikling og drift af i) ladenetværk, ii) digitale løsninger til fx delebilsservices, iii) applikationer og platforme og iv) forsyning af vedvarende energi. Team er et tysk datterselskab til DLG a.m.b.a. Team er bl.a. aktiv inden for salg af naturgas og fyringsolie til kunder i Tyskland, salg af brændstof fra tankstationer i Tyskland og salg af byggematerialer fra byggemarkeder i Tyskland. DLG a.m.b.a. er et dansk andelsselskab, der primært forhandler produkter til danske og udenlandske landmænd. Utility udbyder integrerede løsninger til produktion af energi fra solceller, vindmøller og biomasse. Utility har desuden aktiviteter relateret til produktion af varme, hydrogen og e-mobility. Utility indgår i GP JOULE Group. GP JOULE Group udvikler projekter inden for solenergi, vindenergi og biomasse for bl.a. kommuner og projektudviklere. Minol Brunata tilbyder bl.a. services relateret til fakturering af energiudgifter og rådgivning af ejendomsselskaber om digitale løsninger (herunder e-mobility). Minol Brunata indgår i Minol-Zeller Group, som bl.a. har datterselskaber beskæftiget med udvikling og salg af forbrugsmålere samt relaterede services. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Samhandeler

Ikke relevant