Sundhedsministeriets rapport om modernisering af apotekervæsenet

På baggrund af Sundhedsministeriets rapport “Modernisering af apotekervæsenet – Et beslutningsgrundlag for en stillingtagen til apotekervæsenets fremtid” fra juli 2000 fremkom Konkurrencerådet med føglende anbefalinger til modanisering af apoteksvæsnet samt rådets bemærkning til rapporten i øvrigt. Ved behandling af problemer vedrørende liberalisering af etableringsrette anså rådet ikke, at spørgsmålet om ejerforhold ville værende problematisk i henhold til konkurrencelovgivningen. Derimod mente rådet, at det afgørende i henhold til sikring af en forsvarlig apoteksdrift var, at den fagligt ansvarlige leder og personalet havde de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger og kvalifikationer for at varetage opbevaring, behandling og udlevering af lægemidler. Rådet kunne ikke afvise Sundhedsministeriets opfattelse af, at der kunne ske en indskrænkning af varesortimentet, men rådet var af den opfattelse, at det kunne imødegås via en forsyningsforpligtelse i en autorisationsordning. Medicinudvalget havde fremsat to modeller for at imødekommet en evt. forringelse af servicen i form af længere leveringstider. Ved den første model blev lægemidlerne sendt i litacition. Sundhedsministeriet mente, at dette kunne føre til leveringsnægtelse, hvilket Konkurrencerådet ikke var enig i, da det allerede ville være i strid med konkurrenceloven. Den anden model byggede på, at overføre opgavevaretagelsen til de offentlige sygehusapoteker, hvilket rådet fandt, ville være en samfundsøkonomisk udnyttelse af sygehusapotekernes ressourcer. I det forbindelse fandt rådet heller ikke grund til, at tro at sygehusene ikke ville kunne håndtere kontantbetaling, samt at en afregning med sygeforsikringen “Danmark” kunne ske af den private selv. Rådet fandt ikke, at et edb-krav til etableringen af apoteker var en adgangsbarriere for nye aktører, idet dette var en almindelig etableringsomkostning inden for en lang række brancher. Sundhedsministeriet gav udtryk for, at en liberalisering af apoteksvæsent ville få konsekvenser for den geografisk tilgængelighed, da apoteker i tyndtbefolkede områder ikke ville være rentable. Rådet tilsluttede sig Medicinudvalgets forslag om, at indrage de daværende amter i fastlæggelsen af apotekstukturen i tyndtbefolkede egne. I øvrigt var rådet af den opfattelse, at en del af problemet ville kunne løses via internetbaseret salg. Konkurrencerådet delte ikke Sundhedsministeriets omfattelse af, atovergang fra den daværende gældende kontrol med apoteksavance og priser til avancekontrol via maksimalpriser i en liberaliseret sektor var forbundet med administative problemer. Endvidere delte rådet heller ikke Sundhedsministeriets betænkninger ved dereguleringen af salg af håndkøbsmedicin. Slutteligt gav rådet udtryk for, at kunne tilslutte sig en række af de foreslag Sundhedsministeriet havde fremsat, dog ikke som alternativ men som supplement til Medicinudvalgets forslag. Det drejede sig om oprettelsen af internet apoteker, dosisdispensering overlades til sygehusene og at sygehusene ville få mulighed for at levere magistrelle lægemidler til private apoteker.