Mødedato: 15-12-2017

Status for offentlig konkurrence 2017

Resumé

I rapporten gøres der status for konkurrenceudsættelsen af offentlig opgaver. Det påvises at værdien af de opgaver, som det var muligt for det offentlige at konkurrenceudsætte udgjorde godt 400 mia. kroner i 2016 eller ca. 20 pct. af BNP’en. Heraf blev der skabt konkurrence om opgaver for godt 103 mia. kr, svarende til 25,8 pct. Den samlede konkurrenceudsættelse i staten, regionerne og kommunerne er dermed stort set uændret i forhold til 2015, hvor konkurrenceudsættelsesgraden var 25,6 pct. Dette dækker dog over en vis begrænset stigning i konkurrenceudsættelsen i kommuner og regioner og en mindre tilbagegang hos staten. Rapporten påviser også store forskelle på de forskellige kommuners konkurrenceudsættelse. Gribskov Kommune har fx en konkurrenceudsættelsesgrad på mere end 50 pct., og Gribskov var dermed den kommune i Danmark, der konkurrenceudsætter flest opgaver i 2016. Omvendt er konkurrenceudsættelsesgraden kun omkring 20 pct. i de kommuner, der konkurrenceudsætter færrest opgaver. De ret store forskelle indikerer et yderligere potentiale i en række kommuner, navnlig indenfor for det sociale område og beskæftigelsesområdet, men også inden for de tekniske opgaver, hvor der fortsat er forskelle i konkurrenceudsættelsen. I mange kommuner kan prioritering og professionalisering af arbejdet med konkurrenceudsættelse bidrage til at høste et potentiale. I regionerne er der et potentiale i at konkurrenceudsætte flere opgaver på sundhedsområdet, som er regionernes primære ansvarsområde. Der er således forskelle i konkurrenceudsættelsesgraden på sundhedsområdet, som indikerer, at der fx i hovedstadsområdet kan være mulighed for at konkurrenceudsætte flere opgaver.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Rapport

Udfald

Rapport

Opfølgninger

Nej

Litra

Ikke relevant

Skadesteorier

Ikke relevant

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke relevant

Produktmarkeder

Ikke relevant