Mødedato

SAMEJI og NRGi Administrations erhvervelse af fælleskontrol med vindmølleog solcelleparker

Resumé

Ved transaktionen etableres det selvstændigt fungerende joint venture selskab NRGI Renewables A/S, som SAMEJI og NRGi Administration opnår fælles kontrol med. Som led i transaktionen foretager NRGi Administration et apportindskud af bl.a. en række datterselskaber, der er ejere eller medejere af en række vindmølle- og solcelleparker samt en pipeline af en igangværende udviklingsportefølje af vindmølle- og solcelleparker. Joint venturets aktivitetsområde vil være inden for produktion og engrossalg af el fra vindmølle- og solcelleparker. SAMEJI er enekontrolleret af Sampension Livsforsikring A/S (”Sampension”) og oprettet til brug for investeringer indenfor ejendomme og infrastruktur generelt. Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. Sampension er bl.a. også aktiv inden for fast ejendomsområdet i form af udlejningsaktivitet både til private og erhverv. NRGi Administration er enekontrolleret af NRGi a.m.b.a. (”NRGi”) og er holding- og administrationsselskab for en række datterselskaber i NRGikoncernen. NRGi-koncernen er forud for transaktionen aktiv inden for en række forskellige forretningsområder, herunder produktion og engrossalg af el, indkøb af el, detailsalg af el, distribution af el, elinstallation, energirådgivning og bygherrerådgivning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteori
Ingen
Samhandel
Ikke relevant