Mødedato: 11-02-2016

Rotavonni ApS erhvervelse af enekontrol over TCM

Resumé

Sagen vedrører Rotavonni ApS’ (”Rotavonni”) erhvervelse af enekontrol over TCM Group A/S (”TCM”). Transaktionen vedrører det nystiftede Rotavonnis opkøb af aktier og aktieoptioner i TCM fra (i) kapitalfonden Axel (majoritetsaktionær) og (ii) nuværende og tidligere medarbejdere i TCM. Rotavonni indgår via IK Small Cap fonden i IK Fondene, der ejer en række porteføljeselskaber. Ingen af disse har dog kontrollerende ejerandele i selskaber, der producerer eller sælger køkkener eller køkkenudstyr, bad eller garderober. TCM sælger køkkener mv. under varemærkerne Svane Køkkenet, Tvis Køkkener og Modulia primært til danske kunder. Svane-kæden opererer i Danmark med franchisebutikker, mens Tvis-kæden har selvstændige forhandlere i Danmark. Concepta/Modulia sælger i Danmark til byggemarkedskæder. TCM er aktiv inden for produktion og salg af køkkener på et engrosmarked og igennem sine egne 2 Svane-butikker på et detailmarked. Da ingen af IK fondene havde overlappende aktiviteter, var der ikke nogle berørte markeder, og fusionen blev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Køkkerne, bad og garderober

Samhandeler

Ikke relevant