Konkurrencestyrelsen har truffet afgørelse om, at Realkreditrådets kollegiale aftale om muligheden for at tilbyde lån til kurser over pari, ikke er omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, hvorfor der er meddelt parterne en ikke-indgrebserklæring i medfør af § 9. Aftalen går ud på, at alle real-kreditinstitutter i Danmark ikke giver tilbud på lån, som er baseret på konverterbare obligationer, til kurser over pari (kurs 100). Formålet med aftalen er at forhindre den arbitrage/spekulation og ekstra omkostninger på realkreditobligationsmarkedet, som kan opstå ved optagelse af lån til kurser over pari med efterfølgende hurtig indfrielse til kurs 100. Styrelsen vurderede, at formålet med aftalen ikke var konkurrencebegrænsende, samtidig med, at aftaler heller ikke har til følge, at konkurrencen mellem realkreditinstitutterne begrænses, da de ikke forhindres i at tilbyde realkreditlån, og fordi obligationskurserne generelt bestemmes af andre faktorer.
Mødedato: 30-01-2002
Realkreditrådets pari-regel
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
ikke indgreb
Opfølgninger
Nej
Litra
§6
Brancher
Realkredit
Samhandeler
Ikke angivet