Mødedato

Post Danmark - adresseløse forsendelser

Resumé

Efter klage fra Forbruger-Kontakt vuderede Konkurrecestyrelsen Post Danmark A/S' adfærd på markedet for adresseløse forsendelser. Det var ubestridt, at Post Danmark A/S indtog en domminerende stilling på markedet for postforsendelser, herunder adresseløse forsendelser. Forbruger-Kontakt fremførte 4 misbrugspunkter herunder at Post Danmark A/S havde anvendt: (i) diskriminerende og loyalitetsskabende priser og rabatter, (ii) urimeligt lave priser, (iii) urimelig lange løbetider og (iv) krydssubsidiering med konkurrenceforvridning til følge samt implicit heri ulovlig statsstøtte. Konkurrencestyrelsen udskilte spørgsmålet om urimligt lave priser til selvstændig analyse (se afgørelse af 24/11-2004), henviste spørgsmålet om ulovlig statstøtte til Kommissionen og fandt ikke at der forelå krydssubsidiering eller kundebinding via lang løbetid. Rabataftalerne blev dog anset for ekskluderende grundet to delvis sammenhængende effekter. For det første var en række af dem selektive, og reserveret udvalgte storkunder. For det andet indeholdt nogle af dem målelementer, hvor kundens forventede antal forsendelser for ét år blev estimeret inden årets start, og rabatterne herefter reguleret ved årets udgang. Endvidere var de progressive, men dog med begrænset udsving i rabatsatserne. Konkurrencerådet fandt dog stadig at målrabatterne fjernede kundernes incitament til at lade en del af deres eksisterende omsætning eller meromsætning blive distribueret af andre end Post Danmark. Samlet var rabatterne derved både diskriminerende og loyalitetsskabende. Derudover diskriminerende de mellem kunder i sammen situation, hvilket også var konkurrencebegrænsende. Konkurrencestyrelsen opbygge derved sine afgørelse omkring en sondring mellem primary og second line prisdiskrimination, hvor det første reelt er ekskluderende (diskrimination) og det andet (rigtig) diskrimination mellem kunder i indbyrdes konkurrencene. Konkurrencerådet fandt herefter at Post Danmarks målrabatter til udvalgte storkunder udgjorde et misbrug efter konkurrencelovens § 11 og traktatens artikel 82. Konkurrenceankenævnet opretholdt afgørelsen. Post Danmark indbragte herefter for landsretten at rabatterne var ekskluderende, dvs. man alene anfægtede den første del af misbruget. Landsret opretholdte dog Konkurrencerådets aførelse. Derimod forelagde Højesteret en række spørgsmål for EU dsomtolen (sag C-209/10 - Post Danmark I), herunder om en selektiv prissætning, der dækkede de inkrementelle omkostninger, i sig selv kunne være ekskluderende. Da EU Domstolen besvaret dette benøgtede blev Konkurrencerådets afgørelse herefter hjemvist. Sagen byggede på en problematisk læsning af diskriminationsbegrebet og blev reelt overhalet indenom af Kommissionens udsendelse af sit Discussion Paper. I lyset heraf, samt de beregninger, som var udarbejdet til predatory pricing analysen, blev det åbenbart at beregningerne ikke ydet støtte til at identificere et misbrug. Formelt set vedrørte Højesterets dommen alene den ekskluderende del af misbruget, men efterfølgende synes det klart at heller ikke den (rigtige) diskrimination kunne bære en misbrugskonklusion. Højesterets dom er gengivet i U.2013.1342H. En række spørgsmål om aktindsigt blev selvstændigt indbragt for ankenævnet. Dette stadfæstet dog styrelsens vurdering ved kendelse af 12/8-2004.