Mødedato: 01-04-2019

Orkla Foods Danmark A/S’ erhvervelse af 90% af aktierne i Easyfood A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Orkla Foods Danmark A/S og Easyfood A/S. Fusionen finder sted ved, at Orkla Foods Danmark A/S (herefter Orkla Foods), som er 100 pct. ejet af Orkla ASA, erhverver 90 pct. af aktierne i Easyfood A/S (herefter Easyfood). Orkla Foods Danmark A/S er et helejet datterselskab af Orkla ASA. Orkla Foods Danmark A/S er en del af Orkla-koncernen, som er producent og leverandør af en række mærkevareprodukter og konceptløsninger, herunder drikke- og fødevarer, til dagligvarehandlen, food service, specialhandlen, apoteker og bagerimarkedet primært i Norden og Baltikum og udvalgte markeder i Central- og Østeuropa og Indien. Orkla-koncernen består blandt andet af Odense Marcipan A/S, Credin A/S, CBP A/S og Dragsbæk A/S. Easyfood A/S er producent af brødbaserede convenience-produkter, som primært sælges til kiosker, cafeer, benzinstationer o.lign. samt butiksbagerier (in-house bagerier/brødskabe i dagligvarebutikker), i form af delvist eller helt forbagte brød og kager i kategorierne “bake-off”, “tø op og server” samt “tø op og varm op og server”, (såkaldte “out of home” fødevarer). Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant