Ny analyse af konkurrencen om offentlige indkøb via centrale rammeaftaler

KFST gennemførte en analyse af offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. En analyse baseret dels på to spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og indkøbere om disses erfaringer og oplevelser med centrale rammeaftaler fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Statens Indkøbsprogram og de tværkommunale indkøbsfællesskaber, dels på data fra udbyderne og Danmarks Statistik og endelig på en række møder m.v. med interessenter, herunder brancheorganisationer, udbydere, indkøbere, og leverandører. En rammeaftale har til formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås på baggrund af rammeaftalen i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og den mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. Hermed kan indkøberne foretage mange, mindre indkøb på aftalen inden for løbetiden frem for at udbyde et samlet indkøb. Analysen viser ikke umiddelbart tegn på, at de centrale rammeaftaler påvirker markedsstrukturerne på sigt, når der ses på tværs af alle de undersøgte aftaler. Analysen indikerer, at der oftest har været grundlag for effektiv konkurrence om at blive leverandør på centrale rammeaftaler. Men på hver sjette aftale endte alle bydende virksomheder også med at blive leverandør. KFST påpeger derfor nogle punkter, som der bør være fokus på, herunder (i) sikkerhed for, at leverandørerne får en vis omsætning på aftalen og (ii) standardisér på dét niveau, der skaber volumen for stordrift, uden at dette afskærer virksomheder fra at byde. Det kan fx føre til brug af delaftaler og standardiserign på tværs af en slutbrugerkreds med ensartede behov, fx en sektorspecifik eller en institutionsspecifik slutbrugerkreds.