Mødedato

Novo Holdings A/S’ erhvervelse af enekontrol over Dades A/S

Resumé

Ved transaktionen opnår Novo Holdings enekontrol over Dades, idet Novo Holdings bliver Novo Holdings majoritetsaktionær med kontrol over i alt 53,55 % af aktierne. Novo Holdings er et investerings- og holdingselskab, som ejes 100 % af Novo Nordisk Fonden. Novo Holdings understøtter Novo Nordisk Fondens strategiske og kommercielle målsætninger ved at foretage langsigtede investeringer inden for Life Science og andre områder, herunder fast ejendom. Novo Holdings har til formål at investere fondens formue bedst muligt, og dermed sikre fonden et tilfredsstillende økonomisk afkast. Dades er et ejendomsselskab, som fokuserer på drift, køb og udvikling af attraktive erhvervs- og boligejendomme samt butikscentre i særligt Storkøbenhavn og øvrige større byer i Danmark. Dades ejer 67 kontorejendomme og 11 butikscentre, hvoraf hovedparten er beliggende i Storkøbenhavn. Selskabets omsætning udgøres af lejeindtægter. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteori
Ingen
Samhandel
Ikke relevant