Mødedato

Norvestor VIII SCSp’s erhvervelse af enekontrol over Globeteam A/S

Resumé

Ved transaktionen erhverver Norvestor VIII's enekontrol over Globeteam, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2. Fusionen er en aktieoverdragelse, hvor Norvestor VIII ved fusionens gennemførelse erhverver 100 % af aktierne i Globeteam gennem selskabet BidCo af 7. juni 2021 ApS. Herefter reinvesterer sælgerne – Strunge Nielsen Holding ApS, Kirk Kapital Strategic Investments A/S og C - Moldow Consulting ApS – i 45,3 % af aktierne i BidCo. Globeteam A/S er et it-konsulenthus, som hjælper virksomheder med at optimere deres forretning digitalt. Globeteams ydelser omfatter blandt andet udvikling af kundespecifik software, rådgivning og infrastruktur. Derudover har Globeteam tre softwareprodukter, som er udviklet af Globeteam: Casewhere, Safewhere og ChangeDriver. Globeteam sælger desuden licenser til Microsoft-programmer, primært Microsoft 365 og Azure. Norvestor VIII SCSp er en del af kapitalfonden Norvestor Equity AS, der er ejet af institutionelle investorer og rådgives af Norvestors managementselskaber sammen med fire andre fonde. De fem aktive Norvestor-fonde ejer hver især en række porteføljeselskaber. Norvestor har syv porteføljevirksomheder, som i større eller mindre omfang er aktive på it-området primært i de nordiske lande: NetNordic Holding AS, Pearl Group AS, Apsis Group AB, Xllnc Nordic AB (Foxway), HolCo AS (The North Alliance), Wellit Holding AS og Cegal Group AS. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteori
Ingen
Samhandel
Ikke relevant