Mødedato: 14-03-2019

Nordic Capital Fund IXs erhvervelse af Conscia Holding A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Nordic Capital Fund IX og Conscia Holding A/S. Nordic Capital Fund IX erhverver ved transaktionen enekontrol over Conscia Holding A/S gennem selskabet Capnor Connery BidCo ApS. Conscia er en europæisk udbyder af IT-infrastruktur og IT-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed og mobilitet. Conscia Holding A/S ejer datterselskaberne Conscia A/S, Netsafe International AS, Conscia Norge AS, Vosko B.V., Cloudpartners A/S og NIL Skulpina d.o.o. Nordic Capital Fund IX er en af flere investeringsfonde, som tilsammen udgør kapitalfonden Nordic Capital. Nordic Capital ejer 34 porteføljeselskaber fordelt i flere lande og industrier. I Danmark ejer Nordic Capital følgende selskaber: Bladt Industries, Lagkagehuset og Sport Nordic Group. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant