Mødedato

Nivå VVS Teknik ApS

Resumé

Retten i Helsingør idømte Nivå VVS Teknik ApS en bøde på 50.000 kroner for at overtræde konkurrenceloven. En ledende medarbejder blev samtidig idømt en personlig bøde på 10.000 kroner for at have medvirket hertil. Overtrædelsen er sket ved, at Nivå VVS Teknik i perioden fra den 17. december 2018 til 28. januar 2019 udvekslede oplysninger om priser og andre vilkår med en konkurrerende VVS-virksomhed i forbindelse med Fredensborg Kommunes udbud af en rammeaftale på VVS-arbejder. Den anden virksomhed er gået konkurs, men en ledende medarbejder herfra blve også idømt en personlig bøde på 10.000 kroner for medvirken til overtrædelsen. Sagen tog sit udgangspunkt i en kontrolundersøgelse gennemført 21/3-2019 hos de to selskaber, der blev igangsat efter en udbudskonsultent hos Fredensborg Kommune den 27/2-2019 havde fattet mistanke og kontaktet KFST. Under kontrolundersøgelsen blev det konstateret, at de to virksomheder boet på samme adresse og reelt delte kontor og skriveborde. Efter at have undersøgt sagen var det anklagemyndighedens opfattelse, at sagen kunne lukkes med bødeforlæg på bl.a. DKK 10.000 til de to medarbejdere, idet der var tale om et enkeltstående tilfælde. Endvidere var de i gang med at fusionere på tidspunktet for afgivelse af tilbudet. KFST derimod mente, at DKK 100.000 var et mere passende niveau, hvorefter anklagemyndigheden "ændret" holdning og rejste krav om bøde på DKK 50.000. Overfor retten gjorde de tiltalte medarbejdere gældende, at der var udstedt en begunstigende forvaltningsakt, aka udkastet til bødeforlæg på DKK 10.000, hvilket retten afviste. Derimod fandt retten, at den realiseret handling, udfra en samlet vurdering, alene skulle sanktioneres med DKK 10.000 i bøde.

Myndighed
Dom
Regel
kl § 6
Udfald
Bøde
Opfølgning
Anke?