Nets’ adfærd i forbindelse med indløsningen af internationale betalingskort

På baggrund af en klage havde KFST åbnet en sag mod NETS vedr. overpriser og margin squeeze på markederne for (i) indløsning af internationale betalingskort og (ii) autorisation og indsamling af transaktioner til brug for indløsning heraf (omtalt som FAP-ydelser). De to markeder var vertikalt forbundet, hvor NETS udover at sælge FAP-ydelser upstream solgte indløsning downstream (se markedsbeskrivelse pkt. 176-213) via datterselskabet Teller. Sagen blev lukket ved tilsagn og rummer derfor ikke en fuldstændig analyse. Det antages dog, at FAP-ydelserne i praksis er koblet så tæt på Dankortsystemet, at NETS allerede som følge heraf kunne anses som dominerende (pkt. 227-234). Overpriser for FAP-ydelserne blev vurderet på baggrund af den to-leddede United Brand-test, hvor første led var (i) et evt. urimeligt forhold mellem omkostninger og pris (United Brands 1. led), og i bekræftende fald (ii) om prisen i sig selv eller i forhold til konkurrerende varer er urimelig (United Brands 2. led) (pkt. 262-265). Den beregnede, men ikke offentliggjorte avance (pkt. 270) blev sammenlignet med andre sektorer (overskud på 5 og 10 pct.) og udlandet og indikerede en overpris. I forbindelse med det mulige margin squeeze fandt KFST (pkt. 104-118), at NETS detailpriser havde varieret ganske betydeligt mellem de enkelte aktører, mens Teller ikke direkte var opkrævet betaling for FAP-ydelsen (pkt. 108 og 123). KFST fik derfor beregnet den effektive pris segmenteret på små og store kunder samt generelt. Endvidere blev Tellers LRAIC for kortindløsning (opdelt på store kunder og generel) beregnet sammen med Tellers AAC ved ikke at gennemføre en ekstra kortindløsning (pkt. 124-128). Markedssqueeze ville herefter foreligge, såfremt Tellers “LRAIC uden FAP-omkostning” tillagt “FAP-prisen for en ekstern kunde” var mindre end Tellers indtægter (pkt. 240-247), hvilket KFST fandt for store kunder. Generelt anvendes EU-praksis loyalt. EU-Kommissionen har dog holdt det åbent, om United Brand-testen er to-leddet eller rummer to alternative tests. Endvidere anlægger KFST en meget restriktiv avancestandard ved at tage udgangspunkt i, at 5 til 10 pct. er normen. Bedømmelsen bør dog nok ses i forlængelse af NETS super dominerende position og begrænsede risiko ved aktiviteterne. I forhold til spørgsmålet om margin squeeze er KFSTs analyse baseret på en enkel (kontroversiel) EU-afgørelse (Telefonicasagen) på to centrale punkter. For det første opgøres Tellers omkostninger som LRAC uden FAP tillagt FAP-prisen for en ekstern kunde. Det overvejes altså, om Teller ville være profitabel hvis afkrævet samme engrospriser som konkurrenterne. For det andet analyseres der reelt på enkelt kontrakt niveau (pkt. 249) og ikke som normalt ved margin squeeze på tværs af hele produktlinjen. Sagen blev dog lukket ved tilsagn om, at NETS (i) fremover ville anvende fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår ved prissætningen af FAP-ydelser, (ii) drive aktiviteterne i forskellige selskaber samt (iii) indføre en ny prismodel med lavere gennemsnitlig pris for FAP-ydelser. Som et sidste punkt kan det nævnes, at NETS og KFST havde en diskussion om omfanget af forudgående og nødvendig sagsbehandling for en tilsagnsaftale (pkt. 156-158). NETS mente ikke, at omfattende analyser og offentliggørelse var nødvendigt, hvilket KFST ikke kunne tilslutte sig.