Mødedato: 07-11-2022

Mutares SE & Co. KGaA’s erhvervelse af enekontrol over Arriva Danmark A/S

Resumé

Transaktionen medfører, at Mutares erhverver enekontrol over Arriva. Arriva er aktiv inden for tog- og busdrift i store dele af Danmark. Derudover driver Arriva havnebusserne i København. Arriva står også bag bybilskonceptet SHARE NOW. Arrivas datterselskaber inkluderer, Arriva Tog A/S, UCplus A/S, Arriva Insurance A/S, Arriva Service A/S, ejendoms- og leasingselskabet Busdan 32.1 A/S, togleasingselskabet Busdan 35 ApS og busudlejningsselskaberne Busdan 42 ApS, Busdan 37 ApS, Busdan 38 ApS, Busdan 39 ApS og Busdan 40 ApS. Mutares er et tysk, børsnoteret investeringsselskab, der særligt investerer i selskaber med henblik på at understøtte selskaber i forbindelse med forandringsprocesser, herunder fx opkøb, omstrukturering eller ledelsesændringer. Mutares ejer blandt andet to porteføljeselskaber, Alan Dick Communications Ltd. og The Gemini Rail Group, der er aktiv med services relateret til jernbanesektoren, men ingen af disse selskaber er aktive i Danmark. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant