Mødedato: 26-01-2016

Maj Invest Equity 4 K/S’ erhvervelse af enekontrol med Vega Sea A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Maj Invest Equity 4 K/S (”MIE 4”) og Vega Sea A/S (”Vega Sea”). MIE 4 havde sammen med Vedelgart Holding ApS forud for fusionen fælleskontrol med selskabet Vega Sea. Transaktionen medførte, at MIE 4’s erhvervede yderligere aktier i Vega Sea, og at den hiditidige ejeraftale ophørte. Som følge heraf opnåede MIE 4 enekontrol over Vega Sea, hvilket udgjorde en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. § 12 a. Vega Sea var en dansk handels- og produktionsvirksomhed med hovedsæde i Esbjerg. Vega Sea og dettes datterselskaber beskæftiger sig med indkøb, forarbejdning og salg af fiskeprodukter, primært laks. Fiskeprodukterne sælges hovedsageligt i Europa, men også som eksportsalg til Asien. MIE 4 er en investeringsfond, som indgår i gruppen af fonde under Maj Invest Equity A/S. Maj Invest Equity A/S’ investeringsfonde kontrollerer en række porteføljeselskaber inden for forskellige brancher. Ifølge parterne er ingen af disse selskaber aktive inden for samme marked som Vega Sea eller på markeder i tidligere eller senere omsætningsled i forhold til dette marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Fiskeri

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

Indkøb, forarbejdning og salg af fiskeprodukter