Mødedato

Lerøy Seafood Group ASA's erhvervelse af enekontrol med Seafood Danmark A/S

Resumé

Transaktionen indebærer, at Lerøy erhverver yderligere aktkier og derved opnår enekontrol over Seafood Danmark. Lerøy er en Norsk virksomhed, der via datterselskaber driver virksomhed inden for fiskeindustrien, herunder opdræt af laksefisk, fangst af hvidfisk, samt primær forarbejdning af lakse- og hvidfisk samt skaldyr og pelagisk fisk. Lerøy sælger sine produkter over hele verden, dog hovedsageligt i Europa. Seafood Danmark er en dansk virksomhed inden for fiskeindustrien. Seafood Danmarks aktiviteter består i forarbejdning og salg af fisk og skaldyr, særligt lakse- og hvidfisk. Seafood Danmark er hovedsageligt aktiv inden for sekundær forarbejdning af lakse- og hvidfisk, men også i mindre grad inden for primær forarbejdning. Desuden er Seafood Danmark aktiv inden for specialiseret engrossalg af premium forarbejdede fisk til kunder i Danmark. Seafood Danmark sælger sine produkter i Europa og hovedsageligt i Danmark. Fusionen gav anledning til horisontale overlap indenfor a) Markedet for sekundær forarbejdet norsk laksefisk i Danmark samt b) Markedet for sekundær forarbejdet hvidfisk i Danmark. Endvidere gav fusionen anledning til en vertikal forbindelse på markedet for primær forarbejdet norsk laksefisk i EØS. På ingen af markederne fandt KFST dog konkurrenceproblemer, hvorfor den blev godkendt jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteori
Ingen