Mødedato: 24-01-2017

JP/Politikens Hus A/S køb af Dagbladet Børsen A/S

Resumé

JP/Polikens Hus A/S forsøgte at købe Dagbladet Børsen. Danmarks største privatejede mediehus, JP/Politiken, udgiver blandt andet de tre landsdækkende dagblade Ekstra Bladet, Jyllands‐Posten og Politiken. Børsen udgiver blandt andet Dagbladet Børsen, Dagens Medicin og magasinet Penge og Privatøkonomi. Begge parter er også aktive inden for eksempelvis avisdistribution, medieovervågning og avistryk. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser pegede på, at fusionen ville have hæmmet konkurrencen betydeligt på markederne for: a) dansksprogede, landsdækkende, betalte, daglige nyheder på print (inkl. e‐avis/pdf‐avis) i Danmark, b) dansksprogede, landsdækkende, betalte, daglige nyheder online i Danmark, c) annoncering i landsdækkende, daglige, dansksprogede udgivelser på print i Danmark, d) rettigheder til nyhedsartikler mv. i Danmark, e) medieovervågning i Danmark, f) adgang til søgning i nyhedsarkivdatabaser i Danmark, g) distribution af adresserede aviser på Sjælland mv., og h) distribution af adresserede aviser i Midt‐ og Sydjylland. KFST modtog en fuldstændig anmeldelse af fusionen den 26. juli 2016. Dermed skulle Konkurrencerådet tage stilling til fusionen senest den 4. januar 2017. Konkurrence‐ og Forbrugerstyrelsens analyser viste, at en fusion med Dagbladet Børsen ville have styrket JP/Politikkens position på markederne, og at denne position potentielt ville kunne anvendes til at hæve priserne eller reducere udbuddet til skade for abonnenter og annoncører. Under behandlingen af sagen har konkurrencemyndighederne foretaget nogle af de mest omfattende undersøgelser og beregninger i en dansk fusionssag nogensinde, blandt andet med henblik på at foretage en præcis afgrænsning af de relevante markeder. Arbejdet med markedsafgrænsning tog blandt andet afsæt i, at Facebook og Google ikke selv producerer nyhedsindhold, men alene udstiller andres bearbejdede nyheder. JP/Politikens Hus og Børsen fik udkast til afgørelse om fusionen i høring den 24. november 2016. På baggrund heraf fremsatte parterne nogle tilsagn, der dog ikke synes at have været tilstrækkelige. JP/Politiken opgav herefter købet. Konkurrencerådet indstillede derfor behandlingen af fusionsanmeldelsen.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Opgivet

Opfølgninger

Nej

Litra

Ikke angivet

Skadesteorier

Ikke angivet

Brancher

Avis/blad

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke angivet

Produktmarkeder

Ikke angivet