Mødedato: 07-07-2016

Isobar Nordics A/S’ erhvervelse af enekontrol med Magnetix A/S

Resumé

Sagen vedrører Isobar Nordics’ opkøb af alle aktierne i Magnetix og dermed opnåelsen af enekontrol over Magnetix. Isobar Nordics er et digitalt marketingsbureau, der leverer et bredt spænd af marketings- og kommunikationsydelser på det digitale område, herunder udvikling af digital strategi, websites, e-handelsløsninger, email-markedsføring samt markedsføring via mobiltelefoner, apps og sociale medier. Magnetix er et digitalt reklamebureau, der grundlæggende leverer samme type ydelser som Isobar Nordics. Magnetix primære aktivitetsområder omfatter digital marketing og kampagner, dialog- og emailmarketing, webløsninger og e-handel. Parterne angav det relevante marked for fusionen som markedet for marketings- og kommunikationsydelser, hvor de havde visse overlappende aktiviteter. Disse syntes dog at have været begrænsede. KFST havde endvidere sendte en ikke-fortrolig version af anmeldelsen til orientering hos visse af parternes leverandører, kunder og konkurrenter, og ingen af disse gav udtryk for bekymring. Fusionen blev herefter godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Reklamebureau

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

marketings- og kommunikationsydelser