Mødedato: 24-06-2020

Informationsudveksling mellem HUGO BOSS og Kauffmann

Resumé

Sagen vedrørte en samordnet praksis om informationsudveksling af priser, rabatter og/eller mængder i forbindelse med fremtidige udsalg mellem HUGO BOSS samt Kaufmann. HUGO BOSS er både leverandør/producent og forhandler af beklædningsgenstande af mærket Hugo Boss. Kaufmann er forhandler af beklædningsgenstande af bl.a. mærket Hugo Boss, hvorfor begge virksomheder er aktive på detailmarkedet for beklædningsgenstande. Hugo Boss aktiviteter her er dog sekundære, men dog reelle. Der forelå, altså blandet distribution, hvor adfærden både var vertikal og horisontal. Sagen blev indledt på baggrund af en kontrolundersøgelse foretaget den 4. oktober 2018 hos Kaufmann, der afsløret at der i perioden fra den 28. januar 2014 til den 30. november 2017 er udvekslet informationer mellem HUGO BOSS og Kaufmann. Det har bl.a. omfattet at HUGO BOSS på forespørgsel fra Kauffman løbende i perioden har orienteret Kauffman om strategiske, individualiserede og fremtidige forhold, herunder priser, rabatter og/ellermængderi forbindelse med fremtidige udsalg. Rådet fandt, at informationsudveksling var egnet til fjerne eller væsentligt reducere strategiske usikkerhedsmomenter om den fremtidige adfærd og bl.a. have medført lavere udsalgsrabatter og kooridneret, nogle gange mindre, varesortiment på udsalg. Det relevante marked var umiddelbart detailmarkedet for beklædningsgenstande i Danmark, men endelig afgrænsning var ikke nødvendig. Da informationsudveksling i hele perioden forfulgte det samme konkurrencebegrænsende formål forelå der en samlet sammenhængende overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Implicit heri fandt Rådet, at blandet distribution ikke kunne bedømems som normal vertikal adfærd, men i stedet var horisontal. Stadfæstet af Konkurrenceankenævnet 23/6-2021, men dissens omkring hvorvidt der forelå en formålsovertrædelse. Sagen er indbragt for Sø & handelsretten sammen men den parallele sag om Hugo Boss informationsudveksling med Ginsborg. Seperat sag omkring Kauffman priskoordinering med unanvngiven konkurrent blev lukket med bødeforlæg af 24-08-2021.