Mødedato: 21-02-2006

Ikke-indgrebserklæring til clearingaftale mellem læskedriksfabrikanter

Resumé

Styrelsen har meddelt Bryggeriforeningen, at en aftale indgået i foreningens regi mellem læske-driksfabrikanterne Saltum-Houlbjerg (ejet af Carlsberg), Harboe, Vestfyen og Frem efter de forhold styrelsen har kendskab til ikke falder ind under forbudet i konkurrencelovens § 6. Der er derfor, jf. konkurrencelovens § 9, ikke grund til at udstede påbud efter konkurrencelovens § 6, stk. 4. Der er tale om en clearingsaftale, hvor læskedriksfabrikanterne forpligter sig til at dele og forny en pulje af 1⁄2 l og 11⁄2 l Ref-Pet standardflasker (genpåfyldelige plasticflasker). Aftalen er indgået i Bryggeri-foreningens regi, men omfatter to virksomheder, Harboe og Vestfyen, der ikke er medlemmer af foreningen. De markedsføringsmæssige og immaterielle rettigheder til flaskerne tilhører Bryggeri-foreningen. Styrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at deltagelse i aftalen er frivillig, og at den er åben for alle læskedriksfabrikanter, der er aktive på det danske marked, og som ønsker at anvende de nævnte flasketyper. Omkostningerne ved at deltage i ordningen inkl. pantforpligtelsen fordeles efter kriterier, som må anses for ikke-diskriminerende i forhold til selskabernes salg. Aftalen inde-holder ikke bestemmelser, hvor deltagerne forpligtes til at indkøbe flasker i fællesskab. Der er såle-des kun tale om en clearingordning for de flasker de hver for sig sætter i omløb. Det er i forbindelse med denne ordning sikret, at der ikke udveksles konkurrencefølsomme oplysninger mellem aftale-parterne. Endelig er aftalens betydning for markedsforholdene blevet stærkt formindsket, da Har-boe har valgt at udskifte 11⁄2 l flasken med 2 l engangsflasker. Vestfyen og Saltum-Houlbjerg agter at gøre det samme medio 2006.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

ikke indgreb

Opfølgninger

Nej

Litra

§6, stk. 4

Brancher

Bryggeri

Samhandeler

Ikke angivet