Mødedato: 28-09-2016

Horestas videnbank

Resumé

Brancheforening for hotel- og restaurationsbranchen (Horesta) anmeldte til KFST en påtænkt modernisering af deres Videnbank mhp. enten en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Horestas Videnbank er et system til indsamling, bearbejdning og videreformidling af data til brug for markedsanalyser og benchmarking inden for hotelbranchen. Horestas hidtidige Videnbank blev etableret i 1999, hvor Horesta i konkurrence med flere konsulenthuse og revisionsfirmaer vandt et udbud fra Wonderful Copenhagen. Formålet med databanken var (og er) at indsamle oplysninger fra hotellerne mhp. at vurdere effekten af iværksatte turismefremstød. Hotellerne, der indberetter, data kan udover generelle analyser og rapporter tilkøbe mere målrettede benchmarkrapporter med gennemsnitstal for minimum fem udvalgte konkurrenter, de kan sammenligne sig med. Rapporterne består af aggregerede tal, der ikke giver hotellerne indsigt i de enkelte konkurrenters preformance, men alene grundlag for de kan benchmarke egen preformance. Moderniseringen omfattede automatiseringen af en række elementer samt lette udtræk. Horestas Videnbank drives i konkurrence med andre kommercielle benchmarkingvirksomheder, og i en række EU lande har konkurrencemyndighederne gennemført forskellige evalueringer og “godkendelser” af diverse databaser. KFST afgrænset to overordnet marker, omfattende markedet for a) produktion og salg af benchmarkingrapporter samt generelle markedsanalyser og ad hoc rapporter vedrørende hoteller (hotelbenchmarking) og b) salg af overnatningsfaciliteter (hotelmarked). Derudover fandt KFST at databasen ikke havde en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstater, hvorfor EU reglerne ikke fandt anvendelse. Mere afgørende åbnede dette for at KFST kunne behandle sagen efter konkurrencelovens §§ 6-9. På baggrund af en analyse af databasen forskellige elementer fandt KFST, at databasen ikke syntes at begrænse konkurrencen. Som følge heraf var den ikke omfattet af konkurrencelovens § 6, og Horestas primære anmodning om en ikke-indgrebserklæring efter § 9 kunne derfor imødekommes.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

intet problem

Opfølgninger

Nej

Litra

§6

Brancher

Hotel

Samhandeler

Nej