Mødedato: 23-06-2010

HMN Naturgas I/S – ikke-indgreb vedrørende standardaftale om servicering af naturgasfyr

Resumé

I sagen anmeldte HMN Naturgas I/S en standardaftale vedrørende servicering af naturgasfyr i HMN’s distributionsområde på Sjælland mhp. Bl.a. at opnå: en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9, stk. 1, eller en fritagelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1, samt en erklæring om, at selskabet ikke besad en dominerende stilling i henhold til konkurrencelovens § 11, stk. 2, eller alternativt en erklæring om ikke-indgreb i forhold til den adfærd, som aftalen skabte efter konkurrencelovens § 11, stk. 5. HMN’s standardaftale var en vertikal aftale, der skulle indgås mellem HMN og vvs-virksomheder. Konkurrencestyrelsen meddelte HMN en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9. Det var dog ikke ex-ante muligt at fastslå, hvorvidt HMN med standardaftalen ville opnå en dominerende stilling på én eller flere relevante markeder. Konkurrencestyrelsen kunne derfor ikke meddele HMN en erklæring efter konkurrencelovens § 11, stk. 2. Sagen var formentlig en opfølgning på fusionen mellem Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S fra 11/11-2009.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl §§ 6/11

Udfald

ikke indgreb

Opfølgninger

Nej

Litra

§11, stk. 2

Brancher

Forsyning (Naturgas)

Samhandeler

Ikke angivet