Haarslev

Ved en voldgiftskendelse var Haarslev Invest (og ejeren heraf) dømt til at anerkende, at en konkurrenceklausul faldt udenfor konkurrenceloven, idet personnen omfattet heraf ikke drev virksomhed da klausulen blev indgået. Konkurrenceklauslen var pålagt som led i en virksomhedsovedragelse i 2012, hvor den tidligere ejere i første omgang fortsatte som ansat direktør. Denne var dog senere fratrådt og nu jf. konkurrenceklausulen afskåret fra at tage ansættelse eller igangsætte konkurrerende forretning. Mhp. at frigøre sig fra klausulen havde den fratrådte direktør anlagt en voldgiftssag. Implicit i kendelsen fandt voldgiftsretten, at bedømmelsen af virksomhedsstatus skulle ske med udgangspunkt i status på tidspunktet for klausulens indgåelse og ikke når den fik effekt. Antagelse af andet udgangsunkt ville underminere værdien af konkurrenceklausler. Haarslev Invest (og ejeren heraf) indbragte kendelsen for Sø & Handelsretten, idet man fandt at voldgiftskendelsen stred mod ordre public jf. Voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra a eller b. Det følger heraf at en voldgiftskendelse kan tilsidesættes som stridende mod ordre public, hvis der foreligger så overordentligt graverende fejl, at kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det samme princip er er i konkurrenceretten kendt under “Eco Swiss doktrinen” (se sag C-126/97). Implicit heri kan en domstol tilsidesætte en voldsgiftskendelse såfremt den ikke har respekteret konkurrenceretlige grundregler. Sø & Handelsretten fandt ikke anledning til at gribe ind overfor voldgiftskendelsen, hvilket landsretten stadfæstede ved dom af 23. maj 2022.