Mødedato: 29-08-2001

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Resumé

Sagen vedrørte en fusion mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S. Den anmeldte virksomhedsovertagelse vedrørte Dagrofa A/S’ overtagelse af 90 % af aktiekapitalen i KC Storkøb, Korup A/S fra Henning Villadsen Holding A/S med en købsoption på de resterende 10% af aktiekapitalen fra KC Dekoration & Udvikling ApS. Efterfølgende ville KC Storkøb, Korup A/S således være et majoritetsejet datterselskab af Dagrofa A/S. KC Storkøb, Korup A/S’ butikker havde igennem en årrække brugt Dagrofa A/S (senest gennem SuperGros A/S) som fuldsortimentsleverandør, hvilket ville fortsætte efter overtagelsen. Den anmeldte overtagelse udgjorde en fusion efter konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2, idet den direkte kontrol over KC Storkøb, Korup A/S ved virksomhedsovertagelsen overgik fra Henning Villadsen Holding A/S og til Dagrofa A/S. Det blev således vurderet, at Dagrofa A/S’ overtagelse af KC Storkøb, Korup A/S kunne godkendes uden vilkår eller betingelser, hvorfor der var grundlag for en godkendelse i overensstemmelse med konkurrencelovens § 12 c, stk. 2.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 2

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Dagligvaremarkedet

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

Indkøb og afsætning af dagligvarer