Mødedato: 16-10-2012

Fusion mellem Spar Nord Bank A/S og Sparbank A/S

Resumé

Fusionen vedrørte Spar Nord bank A/S og Sparbank A/S. Sparbank A/S har indtil fusionen været kontrolleret af Spar Vest Fonden. Ved transaktionen sker således et kontrolskifte, hvorefter Sparbank A/S sammenlægges med Spar Nord Bank A/S, og således at aktionærerne i Sparbank A/S efter transaktionens gennemførelse vil være aktionærer i Spar Nord Bank A/S. Aktionærerne i Sparbank A/S vil i kraft af fusionen opnå ca. 9 pct. af aktierne i Spar Nord Bank A/S. De aktionærer, som forud for fusionen var aktionærer i Spar Nord Bank A/S, vil efter fusionen have ca. 91 pct. af aktierne i Spar Nord Bank A/S. Sparbank A/S og Spar Nord Bank A/S beskæftiger sig med bankvirksomhed, herunder på detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og på det finansielle bankmarked. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Bank

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke angivet

Produktmarkeder

Ikke angivet