Mødedato: 24-04-2002

Fusion mellem Dendek og Ditas

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Dendek og Ditas, der begge er indkøbsforeninger indenfor tømmerhandler/byggemarkeder. Dendek har 47 andelshavere, der driver ca. 120 tømmerhandler, og virker som indkøbsforening for medlemmerne. Ditas A/S, der ejes af 85 selvstændige tømmerhandlere, som driver ca. 150 tømmerhandler/byggemarkeder, virker ligeledes som indkøbsforening. Engroshandelens forsyning med byggematerialerer domineres, foruden Dendek/Ditas, af kapitalkæden DanskeTrælast, der bl.a. driver kæden Silvan. Herudover findes en mindre indkøbsforening, Danbuy. Indenfor levering til professionelle aktører ville Dendek/Dintas sidde på 50-60 % af markedet, mens Dansk Trålast ville have 20-30 % og Danby ville have 10-20%. For indkøbsmarkedet fandtes der ikke nøjagtige tal, men styrelsen mente, at tallene var identiske med ovenstående, hvorfor virksomheden ville sidde på halvdelen af det danske marked. Endvidere var markedet generelt præget af høje priser og en stivnet markedsstruktur, hvor salg direkte, dvs. uden om trælaste, til entrepenører/håndværkere var begrænset. Fusionen kunne dog godkendes mod tilsagn om a) at medlemmerne/leverndører kunne sælge udenom indkøbssamrbejdet, b) at indrømmelsen af rabatter skulle begrænses, c) at nye medlemmer ikke måtte afvises, alene fordi de var internetbaserede, samt d) at nye medlemmer kunne optages, uanset om de konkurrerede med eksisterende medlemmer. Tilsagnene blev modificeret den 21. maj 2006 og ultimativt ophævet den 24. september 2008.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Tilsagn

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 2, jf. § 12d, stk. 1

Brancher

Salg af byggematerialer

Samhandeler

Ikke relevant