Mødedato: 11-04-2007

Etableringen af TV2 Sport

Resumé

TV 2 Danmark A/S (TV 2) og Modern Times Group MTG A/S (MTG) indgik aftale om dannelsen af JV, TV 2 Sport, der skulle drive en eller flere tv-sportskanaler, en internetportal og evt. udgive en sportsavis. TV 2 er en 100 pct. statsejet medievirksomhed, som driver 5 tv-kanaler, en internet tv-kanal, en radiokanal og en hjemmeside. TV 2’s hovedkanal er en gratis, landsdækkende, public service tv-kanal. TV 2’s øvrige tv-kanaler er alle mini pay betalingskanaler. TV 2’s hovedkanal er Danmarks mest sete tv-kanal. MTG er ejet af MTG AB, der indgår i en koncern, som er aktiv i en række lande. I Danmark driver MTG en række betalingstv-kanaler, bl.a. TV3 og TV3+ samt en række nichekanaler, herunder Viasat Sport 1, 2, 3 og 24. Baggrunden for etableringen af TV 2 Sport var parternes ønske om at effektivisere udnyttelsen af deres rettigheder til visning af sportsbegivenheder samt ifølge parterne, at ingen af dem ville kunne etablere en sådan sportskanal alene. MTG besidder nogle af de væsentligste rettigheder, mens TV2 besidder det mest attraktive brand på det danske tv-marked samt en række danske rettigheder og EBU-rettigheder. Fra starten vil TV2 Sport få overdraget rettigheder fra TV2 og MTG. På længere sigt er det hensigten, at selskabet selv skal købe rettigheder, herunder rettigheder til visning af danske sportsbegivenheder. TV2 ville næppe blive en stor aktør i forhold til indkøb, men styrelsen så en risiko for strategisk budgivning fra moderselskaberne. Parterne afgav derfor tilsagn om, at a) bestyrelse/ledelse ville blive sammansat uafhængigt, så der ikke kunne udveksles oplysninger mellem TV2 og MT og b) afholde sig fra bestemte indkøbssamarbejder, herunder mellem TV2/MTG og overfor JV’et. Endvidere afgav parterne tilsagn om c) at tilbyde JV alle relevante rettigheder samt d) ikke bundle TV2 Sport med andre kanaler hos TV2 eller MTG. Endelig ville parterne e) ikke diskriminere mellem medier (online vs off-line) samt f) tilbyde nyhedsklip til trykte medier. I forbindelse med opløsningen af fusionen den 19. december 2012 blev tilsagene ophævet.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Tilsagn

Opfølgninger

Nej

Brancher

Medier (tv)

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

Markedet for rettigheder til sportsbegivenheder. Markedet for free tv kanaler. Markedet for salg af tv-reklamer og abonnementer

Afgørelse