Mødedato: 08-11-2022

EMIL Retail Holding ApS’ erhvervelse af samtlige aktier i aktieselskaberne ATPPD Aarhus A/S, ATPPD Lyngby A/S, ATPPD Kgs. Nytorv A/S og ATPPD Odense A/S

Resumé

Transaktionen omfatter, at EMIL Retail Holding ApS’ erhverver samtlige aktier i aktieselskaberne ATPPD Aarhus A/S, ATPPD Lyngby A/S, ATPPD Kgs. Nytorv A/S og ATPPD Odense A/S. EMIL Retail Holding ApS ejer stormagasinet Magasin du Nord, som har varehuse i Aalborg, Aarhus, Odense og Københavnsområdet, herunder i Field’s, Lyngby, Rødovre Centrum og på Kgs. Nytorv. Magasin du Nord forhandler primært produkter inden for mode, skønhed og bolig. EMIL Retail Holding ApS er ejet og kontrolleret af Peek & Cloppenburg KG, som bl.a. ejer stormagasinerne af samme navn i Tyskland. Aktieselskaberne ATPPD Aarhus A/S, ATPPD Lyngby A/S, ATPPD Kgs. Nytorv A/S og ATPPD Odense A/S ejer og udlejer de ejendomme, som primært huser Magasin du Nords stormagasiner i hhv. Aarhus, Lyngby, København K og Odense. En mindre del af ejendommene udlejes til andre erhvervsdrivende. Aktieselskaberne er forud for fusionen ejet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og PensionDanmark Ejendomme Holding K/S. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant